Aktiv avler med 50-års jubilæum

23-09-2017 11:39

Formand i Dansk Varmblods region 2, Niels Pedersen, har her i september måned 50-års jubilæum som aktiv hesteavler, og det er blevet til mange succeser i løbet af de fem årtier

Copyright Ridehesten.com
Niels Pedersen fotograferet i Ladby i 2002 med hoppen Vinett, der er tipoldemor til Lone og Niels' nye håb Zicconett LN.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12. september 1967 købte Niels Pedersen i en alder af 17 år sin første hoppe. I dag har han og hans hustru Lone ottende generation er denne hoppe stående i stalden, nemlig den 1-årige hoppe Zicconett LN e. Zirocco Blue/ Catoki/ Carson Ask /A-Dur.

I lige hoppelinje har Zicconett LN en stribe RDH-hopper bag sig og flere af dem er elitehopper. Hendes oldemor Anna er helsøster til bronzemedaljehoppen Andante, der for alvor satte Lone og Niels' avl på verdenskortet i starten af dette årtusind med international succes under Lund-søstrene, og heriblandt flere sejre i World Cup-kvalifikationer under Tina Lund.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Er man interesseret i at læse mere om Niels Pedersens synpunkter og avlsarbejde, kan man læse artiklerne "Nye medlemmer er fremtiden" i magasinet Ridehesten 2008/15 og "Kendt stamme med internationale dimensioner" i magasinet Ridehesten 2012/11.

Vi ønsker Niels Pedersen i Ladby, Næstved, tillykke med jubilæet og ønsker ham og Lone fortsat succes med avlen af gode DV-springheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner