9% af alle dødsfald skyldes kolik

08-10-2020 14:08

Britt Carlsen

British Horse Society (BHS) og University of Nottingham's Colic Awareness Week har i denne uge fuldt fokus på kolik. Så hesteejere, dyrlæger mv. er opmærksomme på de tidlige tegn på sygdommen. Noget vi kunne indføre i Danmark?

Copyright Ridehesten.com
Kolik er en samlebetegnelse over smertefulde tilstande i bughulen. Hvis smerterne bliver volssomme, begynder den at rulle sig og kaster sig hæmningsløst til alle sider. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

SEGES Heste har gennemført en undersøgelse af årsager til hestes død og deres levealder. I den undersøgelse viste det sig, at kolik står for 88% af de samlede afgange på grund af fordøjelseslidelser, eller 9% af de samlede årsager. Læs mere om dette i magasinet Ridehestens julinummer

At 9% af de heste som dør herhjemme dør af kolik er i høj grad værd at have i fokus. I England er der i denne uge fokus på kolik i det som kaldes "Colic Awareness Week". Her kan hesteejere tilmelde sig webinarer, og i det hele taget er der blandt hesteejere og dyrlæger stort fokus på emnet i denne uge. Dyrlægerne rådgiver deres kunder om forebyggelse og hesteejerne lære at spotte de tidlige tegn på kolik, så lidelsen kan behandles i tide, og hestens liv kan reddes. 

Hvad er symptomerne på kolik?
Kolik er en samlebetegnelse over smertefulde tilstande i bughulen. Uanset om det gør ondt i mavesækken, blindtarmen, blæren eller nyrerne, vil hesten reagere på samme måde: den er urolig, mister appetitten, skraber, kigger mod maven, lægger sig og rejser sig på skift og, hvis det bliver helt slemt, begynder den at rulle sig og kaster sig hæmningsløst til alle sider. Selvfølgelig er det forskelligt fra hest til hest, hvor voldsomt de reagerer på smerter. Heste med høj smertetærskel kan næsten stå stille og dø af tarmslyng, mens andre reagerer voldsomt selv på en mindre luftansamling.

Kolik kan have flere forskellige årsager, såsom gæringskolik, forstoppelser, sandkolik, mavesår eller tarmslyng. Som de fleste ved, skal kolik altid tages alvorligt, da den hurtigt kan udvikle sig til en livstruende tilstand.

Gæringskolik
Denne kolikform kaldes også for fejlgæring eller vindkolik. Hesten baserer en stor del af sin fordøjelse på tilstedeværelsen af millioner af bakterier og andre mikroorganismer i stortarmen. Disse mikroorganismer fordøjer plantefibre og omdanner dem til næringsstoffer, som hesten kan udnytte.

Hvis hesten pludselig får et andet foder end den er vant til, ændres tarmindholdet og de bakterier, der lever i stortarmen, bliver påvirket af det ændrede miljø. Det er disse ændrede vækstbetingelser som gør, at hesten får mavesmerter og kolik. De bakterier, der vokser frem, producerer ofte store mængder luft. Luftansamlinger i tarmene kan give voldsomme smerter. Desuden frigøres der en stor mængde giftstoffer fra de bakterier, der dør.

Nyheden fortsætter efter annoncen

En meget effektiv måde at forebygge gæringskolik på, er at give hesten tilstrækkeligt af fordøjelige fibre i foderet, for så bliver tarmens mikroorganismer mere robuste og modstandsdygtige over for ændringer i miljøet. Fordøjelige plantefibre kommer hovedsageligt fra godt hø, wrap og lucerne.

Copyright Ridehesten.com
Forstoppelse er nok den mest almindelige kolikform her i landet. Som navnet siger, dannes der en prop i et af stortarmens afsnit, så foderet forhindres i at passere videre. Foto: Ridehesten.com

Forstoppelse
Forstoppelse er nok den mest almindelige kolikform her i landet. Som navnet siger, dannes der en prop i et af stortarmens afsnit, så foderet forhindres i at passere videre. I modsætning til gæringskolik er symptomerne på forstoppelse som regel svage og utydelige til at begynde med. Hesten virker måske lidt mere træt end den plejer, ligger mere ned og vil ikke rigtig spise op. Hesten gøder stadig, men der kommer mindre og mindre afføring, som godt kan virke lidt tør og smuldrende. I løbet af en dag eller to forøges smerterne og der er ikke længere tvivl om, at hesten har kolik. Problemet er bare, at i løbet af den tid er forstoppelsen blevet værre, fordi hesten har stået meget stille og har drukket mindre vand.

Diarré
Vi er ikke i tvivl, når hesten har diarré. Afføringen kan ligne kokasser, eller være helt tynd og sprøjte ud. Nogle gange har hesten tydelige koliksymptomer, andre gange kan hesten virke lidt irriteret, men ellers normal. Diarré er et symptom på en betændelsestilstand i tarmkanalen og kan have mange forskellige årsager. Virusinfektioner, bakterieinfektioner (f.eks. salmonellainfektioner) og indvoldsorm kan give anledning til diarré, men ofte er tilstanden fodringsbetinget.

Hvis tilstanden har varet mere end nogle få dage, eller hvis hesten er syg, må man i gang med at finde en forklaring.

Copyright Ridehesten.com
Ved tarmslyng kommer et større eller mindre tarmafsnit til at ligge forkert, og passagen af foder til og fra dette afsnit bliver nedsat eller helt forhindret. Det kræver operation at løse problemet. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Tarmslyng
Denne kolikform er heldigvis meget sjælden, men når den forekommer, er den livstruende og ofte dødelig. Ved tarmslyng kommer et større eller mindre tarmafsnit til at ligge forkert, og passagen af foder til og fra dette afsnit bliver nedsat eller helt forhindret. Samtidig bliver blodcirkulationen til dette område kraftigt forstyrret og hesten får voldsomme smerter.  Hvis ikke hesten kommer på operationsbordet inden for få timer efter at den er blevet syg, udvikles der hurtigt koldbrand i de pågældende tarmafsnit og hesten dør.

Mavesår
Ikke alle heste med mavesår er syge, men mange har en forøget tendens til kolik, nedsat appetit, træthed, vægttab og dårlige præstationer. Andre undersøgelser viser, at det ikke kun er de aktive sportsheste, der får disse problemer, men også almindelige rideheste. Problemet med denne sygdom er, at det kan være meget svært at stille en præcis diagnose. Mavesår kan kun diagnosticeres med et specielt endoskop, en kikkert, der kan nå helt ned i mavesækken. 

Copyright Ridehesten.com
Stråfoder, derimod, tvinger hesten til at tygge mere på sit foder, hvorved der dannes større mængder spyt. Spyt indeholder bikarbonat, der er med til at neutralisere den syre, der dannes i mavesækken. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

De fleste mavesår hos heste skyldes syrepåvirkning af mavesækkens slimhinde. Store mængder korn (havre, byg, majs m.m.) i foderet stimulerer mavesækken til at producere syre, mens stråfoder ikke fremkalder den samme reaktion. Stråfoder, derimod, tvinger hesten til at tygge mere på sit foder, hvorved der dannes større mængder spyt. Spyt indeholder bikarbonat, der er med til at neutralisere den syre, der dannes i mavesækken. Ved at blande snittet lucerne op i kraftfoderet, sørge for at hesten har adgang til hø imellem måltiderne, sørge for at hesten aldrig står i en tom boks eller på en jordfold uden adgang til stråfoder og ved at give hesten hyppige, men små måltider, kan man undgå de fleste mavesår, og endda få mindre sår til at hele op. Selvfølgelig er der også andre forhold der spiller ind som stress og anden sygdom, men ved at følge disse enkle regler, kommer man langt i kampen mod mavesår og dårlig trivsel hos heste.

Thilde Alsing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thilde Alsing