7 tips til et bedre stævneresultat

23-05-2015 10:13

Det er ofte de små ting, der kan afgøre, om du og hesten præsterer optimalt på selve stævnedagen – her får du syv tip til, hvad der måske kan gøre din præstation endnu bedre

Copyright Ridehesten.com

Britiske Horse and Hound har opsnust syv gode tips til, hvordan du kan optimere din præstation ved stævnerne:

1. Planlæg og lav en tidsplan
Ankom i god tid til at gøre dig klar og varme op, men ikke i så god tid, at du måske bliver rastløs af at vente. Hvis muligt, så lav en generalprøve på køretid, klargøring mv. Har du været på stævnepladsen tidligere, så ved du endda, hvor lang tid det tager at gå til sekretariatet og ride til opvarmningsbanen fra trailerparkeringspladsen. Er der noget bemærkelsesværdigt i den forbindelse ved en stævneplads, så noter det, så du husker det til en anden gang og kan tage højde for det i din planlægning. Det kan gøre forskellen på en veltilrettelagt dag, hvor tingene glider ubesværet og en stressende og forvirrende dag.

2. Se aldrig på resultatlisten
Bare lad være, uanset hvor fristende det er. Bed en ven eller hjælper om at tjekke din starttid og andre informationer for dig. At se konkurrenternes karakterer inden du selv skal på banen vil kun få dig til at bekymre dig om, hvorvidt du kan gøre det bedre. Og fokus på andre præstationer hjælper ikke på egen præstation. Hold heller ikke øje med, hvilken rytter, der skal på banen før dig – du vil ikke vide det, hvis du skal på banen efter Carl Hester!

3. Overvej opstaldning
Hvis du skal til et stævne, hvor vejen dertil er særligt træls eller lang – eller hvor du har starttid meget tidligt, så overvej at komme en dag tidligere og opstald hesten natten over. Det kan reducere stress for både dig og hesten, og måske er der endda mulighed for at ride på stævnebanen dagen før.

4. Overdriv ikke opvarmningen
Opvarmningen er netop beregnet til at varme hestens muskler op (og dine). Lad være med at slid jer begge op eller forsøge at lære hesten noget nyt – kan hesten ikke øvelserne nu, så lærer den dem ikke i løbet af 20 minutters opvarmning. På den anden side skal du heller ikke undergøre opvarmningen – hesten skal være ordentligt forberedt på opgaven og opmærksom på dine signaler.

5. Lad som om du er hjemme
Forhold dig roligt og opfør dig, som om du bare red hjemme i de vante omgivelser. Hesten vil opfange enhver anspændthed hos dig, og hvis du pludselig ændrer måden du rider på, vil den ikke forstå, hvad du forlanger af den. Skab en mental boble, når du ankommer til stævnepladsen og ignorer alle distraktioner. Forklar de mennesker, der måske er med dig, at du måske kan virke fraværende under klargøringen, samt at du måske ikke har behov for velmenende tilbud om noget at drikke eller lignende under opvarmningen. Når tiden nærmer sig, at du afventer dit startsignal bør du ikke engang bemærke, hvem der ellers er til stede – bare fokuser og tænk, at det er de samme øvelser eller spring som hjemme, kun omgivelserne er anderledes.

6. Hold dig til det, du kender
Hvis uligt, undgår at skifte bid eller andet udstyr lige op til et stævne – du ønsker, at hesten skal reagerer, som den plejer. Øv dig også gerne i at ride i fuld stævneudrustning hjemme – da udstyr du ikke kender, fx andre ridestøvler, pludselig kan få dig til at føle dig mere usikker. På samme måde bør du heller ikke ændre måden du rider på lige op til et stævne. Sørg også gerne for, at hesten får nye sko eller bliver beskåret mindst to uger inden et vigtigt stævne, så den har tid til at vænne sig til ændringen inden og kan præstere optimalt.

7. Sidste gode råd
Må du ikke ride med gamacher eller bandager på banen, men ønsker at beskytte hestens ben på opvarmningsbanen, så vælg gamacher, da de er både hurtigere og lettere at tage af – især hvis hesten er anspændt og ikke vil stå stille.
Er hesten stadig anspændt efter opvarmningen, så forsøg naturligvis at korrigere den inde på banen, men undgå at forværre situationen ved fx at forsøge at gennemtvinge en lang parade – rid videre og giv jer begge så god en oplevelse som muligt.

Kilde: Horse and Hound

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner