3 danske til trakehnerhingstekåring

11-11-2022 13:40
Avl

Den 60. trakehnerhingstekåring finder sted den 1.-3. december i Holstenhallen i Neumünster og har deltagelse af tre danskavlede trakehnerhingste

Copyright Ridehesten.com
Margostein. Foto: Trakehner Verband
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kollektionen af unghingste ved den 60. trakehnerhingstekåring består af 39 hingste. Den hyppigst forekommende faderhingst er High Noon e. Saint Cyr/ Summertime med fire sønner efterfulgt af Dezember e. Herakles/Imperio og Millennium e. Easy Game/ Ravel med hver tre sønner.

Ikke mange europæiske ridehesteavlsforbund kan mønstre at have flere halvblodssønner til kåring, men i Neumünster kommer der de første dage i december to 2½-års trakehnerhingste efter fuldblodshingten Duke of Hearts XX og tilmed også en efter angloaraberhingsten Nathan de la Tour X.

Copyright Ridehesten.com
Lancelot Selsø. Foto: Trakehner Verband

Endvidere deltager tre hingste, der er danskavlede såvel som danskejede. Det drejer sig om kat.nr. 14 Margostein e. Finckenstein/ Buddenbrock, der er avlet og ejet af Tonny Bang, Ryomgård,  og kat.nr. 26 Lancelot (Selsø) e. Ivanhoe/ Sixtus, der er avlet og ejet af Stutteri Selsø v/Janus Haubroe og Camilla Qvistgaard, Skibby. Endvidere gælder det kat.nr. 27 Elektric Spirit e. Ivanhoe/ Schwarzgold, som er avlet af Annegrethe Jacobsen, der nu ejer hingsten sammen med Stutteri Selsø.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvsamme Stutteri Selsø deltager med 3-års hoppen Lily Selsø e. Ivanhoe/ Sixtus i konkurrencen om Årets hoppe, ligesom de stiller 2-års hoppen Honeypie Selsø e. Schwarzgold/ Lacroze Selsø på auktion. Hestebjerggaard v/Mette Hansen, Boeslunde, stiller den 4-årige He’mil von Hestebjerggaard e. Kentucky/ Hertug på ridehesteauktionen.

Hingstekollektionen.

Trakehnerhingstekåringen.

Copyright Ridehesten.com
Elektric Spirit. Foto: Trakehner Verband
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen