16 4-års finaleklar på Blue Hors

12-10-2023 12:42

Annika Knudsen Lorentsen

Finalestævnet i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for unge dressurheste er i gang, og her til formiddag har de 4-årige heste været i aktion i deres kvalifikation

Copyright Ridehesten.com
Mette Sejbjerg Jensen med Opoque. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Et felt af 38 4-årige heste mødtes i dag i kvalifikationen af Pavo og Dansk Ride Forbunds Championatsfinale i dressur hos Blue Hors. De 37 blev godkendt for deres ridt i dag, og de leverede alle et præstation til minimum 77,8 procent. 

Det var dermed et særdeles højt og flot niveau i dagens kvalifikation, hvor de 16, der sikrede sig en finaleplads, alle opnåede 85 procent eller derover. 

Flotte 4-års præstationer
Dagens bedste præstation i 4-års klassen stod Mette Sejbjerg Jensen for i sadlen på Opoque e. All At Once/ Davino V.O.D.. Denne ekvipage opnåede imponerende 91 procent, og særligt Opoques trav blev fremhævet i dag. For traven opnåede ekvipagen hele 9,5, mens det blev til ene 9-taller for skridt, galop, ridelighed og kapacitet. 

Copyright Ridehesten.com
Alvaro Oliveira med J'Adore. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På andenpladsen i dagens klasse blev det Alvaro Oliveira, der ligesom Mette er ansat hos Helgstrand Dressage. Alvaro red den brune hoppe J'Adore Dior H e. Jovian/ Sir Donnerhall I (opdr. Michael Holtgers). Sammen opnåede de i dag 89,6 procent. Hoppen blev belønnet med 9,2 for trav, 8,6 for skridt og 9 for både galop, ridelighed og kapacitet. 

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth med Svalegårds Hot Driver. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Carina Cassøe Krüth stod for dagens tredjebedste præstation i sadlen på Dansk Varmblodshingsten Svalegårds Hot Driver e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Hotline (opdr. Stutteri Svalegaard). Ekvipagen opnåede samme score som dagens andenplads, 89,6, men da kapacitet og ridelighedskarakterne, kan være afgørende for placeringsrækkefølgen, blev det i dag til en tredjeplads for ekvipagen. Hot Driver blev belønnet med 9,3 for trav, 9,2 for skridt, 8,8 for galop, 8,5 for ridelighed og 9 for kapacitet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

På fjerdepladsen blev det Anne-Mette Strandby Hansen med Feinstein e. Franklin/ Rock Forever, mens Susanne Barnow med Jack Daniel's ABN e. Jovian/ Weltmeyer (opdr. Anja Nygaard) sikrede sig en flot femteplads. 

Sjettepladsen blev besat af Mette Sejbjerg Jensen med Straight Horse Sun King e. Sir Donnerhall I/ Blue Hors Zack (opdr. Straight Horse ApS) og Cathrine Laudrup-Dufour med Farringthon e. Fürst Samarant/ Rheinklang.

Copyright Ridehesten.com
Mette Sejbjerg Jensen med Åtoftens Springtime. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På ottendepladsen blev det Mette Sejbjerg Jensen med Åtoftens Springtime e. Springbank II VH/ Zalando (opdr. Stutteri Åtoften), mens Ida Hofman-Bang med Dribbler e. Don Martillo/ Dancier tog niendepladsen. På tiendepladsen blev det Cathrine Laudrup-Dufour med HP Vivard e. Vitalis/ Diamond Hit (opdr.  HP Horses ApS).

Copyright Ridehesten.com
Ida Hofman-Bang med Dribbler. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

De 16 bedste heste fra i dag går alle direkte videre til finalen, mens de øvrige heste kan deltage i morgendagens B-finale, hvor yderligere seks heste kan sikre sig en plads i finalen. Finalen for 4-års afholdes lørdag. 

Resultat fra 4-års kvalifikationen.

Start- og resultatlister fra stævnet.

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour med HP Vivard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner