World Cup-finalen i Leipzig vises på TV

06-04-2022 12:08

Annika Knudsen Lorentsen

Mange heste- og ridesportsinteresserede ønsker sig mere ridesport i dansk TV. I denne uge opfyldes manges ønsker af DR, der transmittere fra World Cup-finalen i Leipzig, hvor tre danske dressurryttere deltager

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag-søndag har du mulighed for at se masser af ridning på TV, da DR viser World Cup-finalen i både dressur, springning og voltigering på deres kanaler.

I DR's Sportsmagasinet kan du se en kort udsendelse om World Cup-finalisten Heiline's Danciera, dens rytter Carina Cassøe Krüth og ejer Ingrid Thøgersen (23:23 på tidslinjen).

I dette indslag annoncerer DR også, at de transmitterer World Cup-finalen i Leipzig i denne uge, hvor netop Carina Cassøe Krüth er en af de tre danske deltagere, der også tæller Nanna Skodborg Merrald og Cathrine Laudrup-Dufour. Altså de tre danske dressurryttere, der rangerer højest på FEI's verdensrangliste. Tilmed gælder det for alle tre, at de skal ride  World Cup-finale for første gang.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Når dette års World Cup-finalen afholdes i Tyskland, bliver det med en forsvarende mester på hjemmebane, nemlig Isabell Werth med Weihegold Old, der vandt World Cup-finalen i 2019 i Göteborg. Resten af startfeltet i Leipzig finder du her.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ifølge DR's transmitteres fra World Cup-finalen på følgende tidspunkter:

Torsdag den 7. april:
14:30: World cup, springning på DR2
18.25: World Cup, dressur på DRTV

Fredag den 8. april:
13.55: World cup, springning på DR2

Lørdag den 9. april:
13:45: World cup, voltigering på DR2
19.05: World cup, dressur på DRTV

Søndag den 10. april:
14.40: World Cup, springning på DRTV
15.00: World Cup, springning på DR2

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner