Westfahlerhingsten Dream of Heidelberg II er død

09-11-2019 16:25

Annika Knudsen Lorentsen

I en alder af 21 år er den kårede westfahlerhingst Dream of Heidelberg II gået bort, en hingst som tidligere har gået international dressur på Grand Prix-niveau

Copyright Ridehesten.com
Roland Lüders og Dream of Heidelberg II ved Bundeschampionatet i 2004. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dream of Heidelberg II e. Donnerschlag/Heidelberg blev født den 3. maj 1998 og blev i 2000 kåret i Westfahler, og senere blev han desuden godkendt i en række andre forbund. 

Under ejerskab af Ira Denkhaus fra Gestut Kempke Hof i Tyskland begyndte hingsten sin sportskarriere under Ronald Lüders. De deltog sammen to gange i Bundeschampionatet, hvor de blev placeret som nr. 7 i finalen i 2003 og nr. 11 i finalen i 2004. Sammen red de op til Grand Prix, hvorefter hingsten fortsatte sin karriere under den britiske Emile Faurie, hvor parret blandt andet var den britiske reserve ved både EM i 2007 og OL i Hong Kong i 2008. 

I 2014 købte svenske Carina Forsen hingsten og flyttede ham til Sverige, hvor han er far til 16 føl og 6 mere er på vej, hos hopper som er drægtige og skal have føl i 2020. 

Som avlshingst er Dream of Heidelberg II far til tre kårede sønner og tre statspræmierede hopper i Tyskland.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Til Eurodressage fortæller Carina Forsen følgende:

 – Han var den sødeste og bedre hest jeg nogensinde har mødt. Han var nem at håndtere og fantastisk at ride på. Alle avlshopper vi har haft forbi her er taget hjem ifol, det må siges at være flot for en ældre hingst. 

Hingsten blev aflivet på grund af hovproblemer, som gjorde at han ikke længere kunne have en ordentligt tilværelse. 

– Jeg elskede virkelig denne hest og jeg kunne ikke holde ud og se ham i smerte, fortæller Carina, som valgte at tage afsked med hingsten den 5. november 2019. 

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner