Trine Askjær-Jørgensen
Hvad har gjort Isabell Werth til den mest vindende olympiske rytter nogensinde, og hvordan er hun forblevet på toppen af sporten i 35 år?
Den 54-årige rytter gav DressageNews indblik, hvad det er, der har ført hende til 12 olympiske medaljer – syv af guld og fem af sølv – som hun har vundet ved de olympiske lege i 1992 og frem til OL i Tokyo 2021. Bliver hun udvalgt til det tyske hold ved OL i Paris til sommer, kan antallet blive endnu højere.
– Som rytter er det vigtigt at huske på at udvikle på de 6-, 7- og 8-årige heste. Du kan ikke hele tiden have vinderheste, men du kan gøre en god hest bedre, og jeg tror, det er det, jeg har gjort hele mit liv, og måske er det også grunden til, at jeg er forblevet på topniveau. Ikke altid med en vinderhest, men med en hest, der kan gå mesterskaber, konkurrere på det tyske hold eller kvalificere til det tyske hold og være på et højt internationalt niveau. Det er mit mål, og så længe jeg kan leve op til det, vil vi være at finde ved store stævner, siger Isabell Werth.
Nogle af de heste, Isabell fremhæver, som har bragt hende frem i sporten og skabt et navn for hende, er:
– Weingart var hesten, der fik mig op på topniveau. Gigolo var en drømmehest, en superstjerne, specielt på et tidspunkt, hvor jeg var virkelig uerfaren og ung, der løftede han mig op. Fabienne vandt World Cup-finalen. Warum Nicht, Satchmo og Bella Rose var vindere. El Santo og Don Johnson var heste, jeg kunne konkurrere på topniveau på det tyske hold, og jeg var i top-10 på ranglisten hele tiden. Det er det samme med Quantaz; hvis vi kan indfri hans potentiale, kan han godt komme i top-3. Han er måske ikke en individuel vinder, men en som virkelig kan gå på topniveau.
– Jeg tror, jeg blev bedre sammen med mine heste. Jeg udviklede mig sammen med hesten. Jeg har aldrig ledt efter en kopi af en af mine mest succesfulde heste. De er alle forskellige. Jeg ser en hest, og hvis jeg er virkelig inspireret og har en vision med den hest, som jeg gerne vil have bliver til virkelighed, så slår jeg til. Jeg tror, det er virkelig vigtigt at være åben for at forbedre sig med hestene og sporten, for sporten udvikler sig også hele tiden. Det er også vigtigt at holde øje med det, der sker omkring dig; hvad de andre ryttere og heste gør. Jeg sidder ikke bare i min stol og siger: "Jeg er den bedste, og vi gør bare, som vi altid har gjort, fordi det har virket". Jeg prøver også på at forbedre mig selv.
Én af de første, meget vigtige heste i Isabells liv, siger hun, er Satchmo:
– Han lærte mig virkelig at tænke, at være åben, at indse, at for at blive en vinder er det ikke nok at have en super hest, en god rytter og en god træner. Det tog vel omkring to år, hvor jeg virkelig tænkte; hvad kan jeg gøre? Der må findes en løsning, og til sidst fandt vi den. Efter det nød alle de andre heste godt af, at jeg virkelig begyndte at tænke mere, og at jeg var meget mere åben for en masse detaljer, og at jeg ikke giver op, når der kommer udfordringer.
Noget af det, hun også fremhæver, er, at man skal have et rigtig godt team bag sig. Isabells mangeårige hesteejer og samarbejdspartner Madeleine Winter-Schulze har altid bakket op om hende.
– Hun har aldrig sagt: "Nu er det nok". Tværtimod har hun altid bakket op om det, jeg har gjort og altid støttet mig. Mange hesteejere kan finde på at prøve en anden rytter til deres hest, fordi måske den rytter kan gøre det bedre, men for at lykkes er det virkelig vigtigt, at du kan få lov at fortsætte og arbejde med dine ideer uden at være bange for, at hesten er væk en dag.
