Vil du gerne være en del af Firkløverets seniortrup?

10-01-2022 18:56

Annika Knudsen Lorentsen

Firkløverets Springakademi har netop offentliggjort, at de har optaget de første 14 ryttere i deres nye seniortrup, mens de også meddeler, at der stadig er plads til flere. Du har derfor mulighed for at komme til prøvetræning, hvis du opfylder en række krav, som du kan læse mere om her

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Ved akademiets sidste to clinics har en række seniorryttere haft mulighed for at træne under Maria Gretzer og Björn Carlsson, og det har ført til, at akademiet nu har udtaget 14 ryttere, som pt. udgør akademiets nye seniortrup, fortæller Annette Weber, som er ansvarlig for seniortruppen i Firkløverets Springakademi

Hun fortæller, at der fortsat er plads til flere i truppen, og netop derfor er det muligt at komme til prøvetræning i forbindelse med akademiets næste clinic den 11.-12. februar. Det kan man ved at sende en ansøgning til akademiet, og samtidig opfylde nedenstående krav:

  • Du skal have minimum 2 heste og være minimum rytterkategori 4 (jf. Dansk Ride Forbunds reglement) med potentiale til at blive kategori 5/6.
  • Du skal ride landsstævner og gerne CSI-stævner, eller have potentiale til denne type stævner.
  • Hvis du er professionel rytter. Dvs. at din hovedindkomst er ridesport, f.eks. undervisning, uddannelse af ungeheste og/eller drift af salgsstald, kan der kompenseres for de to førnævnte punkter. 
  • Du skal ønske at indgå i et team, være ambitiøs, udvise høj grad af horsemanship, være en god kammerat og en holdspiller. 
  • Være indstillet på at deltage i alle clinics (2-4 om året).
  • Trænerteamet og akademiet skal kunne se et potentiale for at udvikle dig og din ridning.
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi er rigtig glade for, at vi har fået seniorrytterne med i akademiet. Med seniorerne i vores gruppe af ryttere, kan vi skabe en god dynamik mellem alle aldersgrupper i sporten. Derfor er det også vigtigt, at vi kan finde lidt flere ryttere, som kan passe godt ind i den trup, som vi allerede har udtaget, forklarer Annette. 

Læs mere om seniortruppen og muligheden for at blive en del af den HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner