To DV-heste til Pan Am Games for USA

12-09-2023 09:51

To af de fire heste, der repræsenterer USA i dressur ved De Panamerikanske Lege i Chile, er dansk varmblodsheste

Copyright Ridehesten.com
Codi Harrison og Katholt’s Bossco til venstre og Christian Simonson med Son of a Lady til højre.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Halvdelen af det amerikanske dressurlandhold ved De Panamerikanske Lege 2023 rider på danskavlede heste. Det amerikanske rideforbund har sat navne på de fire ryttere og heste, der skal repræsentere USA i dressur ved De Panamerikanske Lege, der i år afholdes i Santiago, Chile fra den 20. oktober til den 5. november i disciplinerne dressur, springning og military.

Dressurholdene består af tre Grand Prix- og en Lilleturs-ekvipage. Sidstnævnte er 21-årige Christian Simonson med Son of a Lady e. Soreldo/ Welt Hit II (opdr. Trine og Allan Severinsen), mens en af Grand Prix-ekvipagerne er 27-årige Codi Harrison Katholt’s Bossco e. Blue Hors Don Schufro/ Michellino (opdr. Finn Kristensen). Begge DV-heste har været succesfulde i Danmark; Son of A Lady under Carina Cassøe Krüth og Katholt’s Bossco under Maria Anita Andersen og Allan Grøn.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De to andre ekvipager på det amerikanske hold er Anna Marek/Fire Fly og Sarah Tubman/First Apple. De Panamerikanske Lege kan sidestilles med fx. De Asiatiske Lege (Asian Games), og ved De Panamerikanske Lege deltager atleter fra alle lande i Nord-, Mellem- og Sydamerika (42 nationer). Legene afvikles hvert fjerde år, året forud for OL.

Danskavlede dressurheste har flere gange være med i medaljerne ved De Panamerikanske Lege, bl.a. amerikanske Heather Blitz' Paragon e. Blue Hors Don Schufro/ Loran (opdr. Oak Hill Ranch) og Yvonne Losos de Muñiz fra den Dominikanske Republik med DV-hesten Dondolo e. Blue Hors Don Schufro / Blue Hors Romancier (opdr. Blue Hors ApS).

/Varmblod.dk

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner