To danske juniorer videre til Kürfinalen

13-07-2013 14:52

Lørdag afgøres den individuelle del ved EM i dressur for junior- og ungryttere i Compiegne, Frankrig. Bedste danske rytter, Alexandra Sørensen, var tæt på at være med i medaljekampen

Med en individuel syvende og fjortende plads er de to danske juniorryttere, Alexandra Sørensen og Emilie Holm Toft, med videre til den individuelle medaljekamp i küren imorgen søndag.

Selv om Alexandra Sørensen sluttede som nr. 7, var hun med Camiro Mandø e. Blue Hors Future Cup / Alfarvad Champion (opdr. Gravers Møller) tæt på en medalje, for pladserne fra sølv til nr. 7 var meget tætte og alle med godt 72% og altså en lille afgørende margin. Alexandra Sørensen opnåede 72,00%, mens dens norske sølvvinder Alexandra Gamlemshau Andresen opnåede 72,974% med Belamour e. Belissimo M / Lord Sinclair.

Guldet i den individuelle klasse gik ikke overraskende til tyske Johanne Pauline von Danwitz med den udtryksfulde Habitus e. Hohenstein / Weltmeyer, der trods et par småfejl indkasserede 75,789% for et program med mange højdepunkter.

SE hele klassens resultat HER

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen