Tilmeldingsfrist til Nordic Tour Fredensborg

13-06-2011 08:26
Den internationale CSI**, CSIJ-A springturnering Nordic Development Tour afvikles den 14.-17. juli på CapaCity i Fredensborg, og du kan stadig nå at tilmelde dig frem til den 15. juni 2011
Copyright Ridehesten.com
Den 15. juni er der sidste tilmelding til Nordic Development Tour hos CapaCity i Fredensborg. (Foto: Ridehesten.com)

Turneringen er for ryttere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, og turneringen skal bidrage til udvikling af nordiske ryttere på internationalt niveau. Den succesfulde nordiske turnering Nordic Development Tour forsætter i 2011. Med en præmiepulje på over 24.000 euro og muligheden for at samle internationale ranglistepoint er Nordic Development tour en yderst attraktiv turnering for springrytterne. Turneringen henvender sig til ryttere lige under landsholdsniveau, som får chancen for at få erfaring og udvikle sig ved internationale stævner. Med tre 2 stjernede stævner fyldes en del af det behov, der er for flere internationale stævner i Norden. Stævnerne giver rytterne mulighed for at samle erfaring på hjemmeplan for sidenhen at forsætte videre ud i verden. Placeringer i Nordic Development Tour giver point på den internationale rangliste, hvilket også øger muligheden for at få start ved andre internationale stævner. Der er også mange penge at ride om i Nordic Development Tour. Foruden pengepræmierne, som findes i hver klasse, er der også en samlet præmie i turneringen. De senior, U25- og juniorryttere som efter de tre runder har højst point i de respektive kategorier deler 24.000 euro i mellem sig, hvor 12. 000 euro går til senioren, 7.000 til U25-rytteren og 5000 euro til juniorrytteren. Sted og dato for stævnerne: 9-12 juni Drammen, Norge CSI** / CSIOYJ 14-17 juli Fredensborg, Danmark CSI** / CSIYJ 5-8 august Hammarö, Svergige CSI** / CSIOYJ Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig det store springstævne Nordic Tour Fredensborg, så kan du stadig nå det. Tilmeldingsfristen er den 15. juni – se mere på CapaCitys hjemmeside eller via linket til højre. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner