Annika Knudsen Lorentsen
Svenska Ridsportsförbundet åbner snart op for, at der igen kan afholdes stævne, dog kun for børn og unge født i 2002 eller senere, for i Sverige gælder følgende:
"Børne- og ungdomskampe, træningskampe og konkurrencer med deltagere født i 2002 eller senere kan gennemføres, forudsat at de er baseret på myndighedens regler og anbefalinger."
– Rideforbundet overvåger nøje udviklingen af corona-pandemien og ønsker på baggrund af de nuværende henstillinger at gøre det muligt for dem, der ønsker at konkurrere, at gøre det under kontrollerede forhold, siger Ulf Brömster, som er formand i forbundet.
Derfor kan der fra 1. juni afholdes konkurrencer for børn og unge som er født i 2002 eller senere, dog forudsat, at man overholder de nuværende anbefalinger og begrænsninger, der er udstedt fra de svenske myndigheder.
Læs mere om beslutningen på det svenske rideforbunds hjemmeside her.