Store Hestedag

06-07-2009 11:27

Grethe Næsby

Der er nu åbent for tilmelding til Store Hestedag, og der forventes mange deltagere ved både bedømmelse og ridekonkurrencer
Copyright Ridehesten.com
Roskilde Dyrskueplads lægger græs til endnu en stor begivenhed i september, Store Hestedag. (Foto: Ridehesten.com).

Store Hestedag afholdes Roskilde Dyrskueplads d. 5. og 6. september 2009 kl. 8.00-18.00. Der vil som de tidligere år være bedømmelse af alle heste, store som små, og max antal vil være 120 pr dag. Al tilmelding foregår efter 'først til mølle' princippet. Bemærk, at det er registreringstidspunktet og IKKE betalingstidspunktet, der er afgørende, selvom betaling finder sted inden registrering. For de udstillere, som ikke har mulighed for deltage i ridekonkurrencerne, er der mulighed for at deltage i agility-konkurrencen, hvor samarbejde mellem hest og trækker skal gå op i en højere enhed for at vinde. Der vil være forskellige forhindringer, som skal passeres på bedst mulig vis og på hurtigste tid. Man skal være tilmeldt bedømmelse for at kunne deltage. Springning: Der vil være springkonkurrencer både lørdag og søndag for pony og hest. Der er 3 sværhedsgrader, så i alt afholdes 6 springkonkurrencer. Dressur: I år er lavet to nye Store Hestedag-dressurprogrammer, som alle rides på 20 x 40 bane. Det er de samme programmer, som rides af både hest og pony. Konkurrencen foregår både lørdag og søndag. Ryttermarked: Der er allerede begyndt at komme tilmeldinger til Ryttermarked, så måske skal du spare lidt på feriebudgettet. Ved tilmelding af heste skal der betales med dankort, VISAkort og andre betalingskort.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner