Stationsafprøvning af hopper i januar

16-12-2010 13:09
Avl
Dansk Varmblod meddeler, at man stadig kan nå at tilmelde sin hoppe til stationsafprøvning på Vilhelmsborg i januar 2011, hvor hopper født i 2007 vil blive afprøvet som 3-års hopper
Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com.

Dansk Varmblods stationsafprøvninger af hopper foregår således, at hopperne trænes 30 dage på det givne ridecenter af træningslederen, som bedømmer hoppernes temperament, rideegenskaber samt evner i løsspringning undervejs. På afprøvningens sidste dag bedømmes hopperne endvidere af to af Dansk Varmblods dommere og en ekstern testrytter, og de har i denne forbindelese også mulighed for at blive kåret. Det har flere fordele, at hopperne afprøves det sted, hvor den er trænet. Det betyder blandt andet, at hoppen undgår stres i forbindelse med afprøvningen. På Dansk Varmblods informative hjemmeside kan man læse meget mere om de mange muligheder for stationsafprøvning af hopper, om tilmelding, datoer mv.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner