Spot On vandt 4-års championatskvalifikationen

18-06-2017 12:28

Femten ekvipager var til start i championatskvalifikationen for 4-årige dressurheste i Ringsted i dag

Nyheden fortsætter efter annoncen

Frederico Mexia de Almeida opnåede med den 4-årige hingst Spon On e. Sezuan/Solos Carex en kapacitetskarakter på 8,6 og karakteren 8,5 i trav og 8,8 i galop. Ekvipagen fik dermed et samlede resultat på 8,480 i DRF´s dressurchampionatkvalifikation i Ringsted i dag.

Jan Møller Christensen sikrede sig andenpladsen med hingsten Diablo e. Don Frederic/Weltmeyer, der opnåede et samlet resultat på 8,260 point præcist som Nadja Aaboe Sloth med DV-hingsten Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro (opdr. Inger Marie Andreasen), der blev nr. 3. Når flere ekvipager har samme pointsum, vil den ekvipage med flest point i kapacitet være bedst placeret, og står de fortsat lige, vil karakteren for ridelighed være afgørende.

Det er første år med de nye regler for DRF's dressurchampionat, hvor der ikke længere er nogen mellemrunde, og en samlet resultatsum på 8 dermed ikke en er garanti for at gå videre. Fra kvalifikationerne udtages de bedste 40 4-års heste til finalestævnet på Blue Hors, hvor der afvikles en kvalifikationsklasse og selve finalen. Startberettiget i den endelige finale for 4-års heste er de 22 bedst placerede i finalestævnets kvalifikationsklasse.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatet HER

Datoer for kvalifikationsstævner i dressur 2017: 

10/6 - 11/6 D9  Billund Sportsrideklub (med 7 års)
17/6 - 18/6 D4  Ringsted Sportsrideklub (med 7 års)
12/8 - 13/8 D7  Bogø Rideklub (med 7 års)
26/8 - 27/8 D12 Danish Derby
02/9 - 03/9 D2   Frederiksværk Rideklub
16/9 - 17/9 D14 Sportsrideklubben Aalborg 

Læs alt om DRF's dressurchampionat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner