Spændende tid for voltigeringsdisciplinen i Danmark

30-03-2021 06:14

Annika Knudsen Lorentsen

På voltigeringsdisciplinens online stormøde i januar blev der fra DRF’s side opfordret til at byde ind, hvis man havde interesse i at hjælpe med at udvikle og udbrede sporten. Allerede i starten af februar tilbød fem ildsjæle fra sporten at nedsætte en arbejdsgruppe med formålet at styrke og videreudvikling voltigering i Danmark

Copyright Ridehesten.com
Maria Thinggaard og Freja Linde ved NM på Vilhelmsborg i 2019. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I samarbejde med DRF er arbejdsgruppen nu i fuld gang med arbejdet, og her kan du få et indblik i, hvad de primært bruger tiden på.

En udviklingsdisciplin med store ambitioner
Voltigering er forankret i Dansk Ride Forbund som en udviklingsdisciplin. Udviklingskonsulent i DRF, Karoline Kjemtrup forklarer: 

– Med udviklingsdisciplin forstås, at DRF har som mål for disciplinen, at den skal vokse målt på både antal udøvere og antal klubber, der udbyder disciplinen. I arbejdet frem mod dette mål har vi allieret os med fem engagerede og erfarne ildsjæle, som alle har en tæt tilknytning til voltigeringsdisciplinen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fokus på strategien
Som noget af det første har DRF sammen med arbejdsgruppen stillet skarpt på, hvad der er nødvendigt for, at voltigering kan vokse som disciplin. Det er nemlig helt centralt at være 100% enige om, hvad målet er, og hvordan vi kommer derhen. Konkrete mål er uundværlige, men det samme gælder prioritering blandt disse.

Derfor har de stillet sig selv spørgsmålet; hvad er det vigtigste lige nu? Dermed har de altså defineret tydelige mål for udviklingen, samt prioriteret disse mål, så chancen for succes bliver størst muligt. Det har bragt dem frem til tre strategiske indsatser:

  • En struktureret SoMe-indsats med formålet at øge kendskabet til voltigering som disciplin
  • Udvikling af ”bredde-voltigering” både som aktivitet i rideklubberne og til stævner, gennem tæt samarbejde mellem DRF og rideklubberne
  • Skarpt fokus på sikkerhed gennem udvikling af en træneruddannelse, hvor omdrejningspunktet er at få kompetencer til at inkludere voltigering i elevskolen på sigt

Dansk Ride Forbund glæder sig til, at tankerne fra tegnebrættet kommer ud og lever i virkeligheden, og første skridt er SoMe-indsatsen, som de håber, vil give mange flere et indblik i den fantastiske sport, som voltigering er.

/Pressemeddelelse DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner