Sol over Københavnerridtet i lørdags

06-09-2021 15:11

Christine Krogh Frausing
Skribent

Solen skinnede og udgjorde et fantastisk efterårsvejr, da Københavnerridtet i lørdags blev afholdt. Der blev afviklet alt fra CEI2*, til korte ruter. Blandt andet DRF VM holdturneringen, der afholdes på D-niveau, hvor rytterne skulle ride 14 km

Copyright Ridehesten.com
Ryttere til Københavnerridtet. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da der i lørdags blev afholdt Københavnerridtet skinnede solen hele dagen. Der var lagt op til en skøn dag, med alt fra internationale starter, til helt nybegyndere. 

– Det var fantastisk vejr. Solen skinnede, rytterne var glade og det hele spillede. Alle red rigtig godt, og kom i mål inden mørkets frembrud, så vi er meget tilfredse, fortæller Lone Aalekjær, der er medarrangør. 

Stævnets højeste klasse var en international CEI 2* på 121 km. Vinderen blev svenske Timmy Compier med hesten Enzu Exclusive e. Mamba ox / Cugant ox. Hans tid var 8:41:53. 

Copyright Ridehesten.com
Timmy Compier og Enzu Exclusive. Foto: Privat

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

VM holdturnering 

Der blev ligeledes afholdt D-stævne turneringen der går under navnet  VM holdturnering. Læs mere om konceptet her. 

– Det er jo dejligt at vi kan tiltrække folk der er helt nybegyndere inden for distanceridning. De havde en hyggelig dag, og fik snakket en masse, hvilket også betød at enkelte ryttere red lidt forkerte ruter, men alle havde en god dag, siger Lone Aalekjær.

Dyrlægestuderende

Under et distanceridt bliver hestene undersøgt af dyrlæger, der sørger for at hestene har det godt, og ikke overstiger bestemte tal i de målinger de foretager. Hvert år er det dyrlægestuderende der tager notater, og i år var der 7 med. Noggle af de dyrlægestuderende, der er på sidste år, fik lov til at foretage undersøgelser i de helt små klasser. De fik muligheden for at få en masse ny viden, da der var dyrlæger fra både Polen, Litauen og Sverige. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner