Skal hesten forkæles i feriedagene?

30-12-2009 07:59

Maja Golles

Nu er den værste julestress aftaget, og resten af ferien skal bare nydes. Mangler du et par hyggelige ideer til, hvad du kan lave sammen med hesten, så læs her!
Copyright Ridehesten.com
Hesten vil nyde at få en omgang massage - men du skal vide, hvad du gør, inden du går igang, så du ikke gør skade. Er du i tvivl, så spørg en fagperson! (Foto: Ridehesten.com)

Her i juledagene har de fleste ryttere god tid til at nusse om hesten. Hvorfor ikke give hesten den helt store omgang med striglerne en dag?; eller give den en omgang massage? Find dit Ridehesten fra oktober 2000 frem og brug artiklen "Lær at massere din hest". Det sætter altsammen gang i hestens blodomløb og skaber samtidig en hel meditativ stemning mellem jer. Fjollet løs i ridehuset? Du kan også slippe hesten løs i ridehuset, så den rigtig kan få rørt sig. Mange heste elsker at løbe frit rundt i et ridehus - det giver en frihed, den ikke kan få på den frosne og snedækkede fold. Ofte ser det også meget sjovt ud, så gør dig selv den tjeneste at have kameræt inden for rækkevidde. Du kan også trække en tur med hesten og få kigget på det fine snelandskab eller simpelthen ride en tur ud i det! En mobiltelefon i lommen er dog altid en god ide at have med, hvis vejret eller forholdene ikke arter sig helt som ventet. Du kan også bruge ferien til at øve nogle tillidsøvelser med hesten. Få den fx til at gå over en pressening på sneen. Der er sjældent tid til den slags, men det er en god ide jævnligt at vedligeholde tillidsøvelser af enhver art.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner