Sezuan - karakterskalæn rækker ikke

07-04-2014 16:40

Britt Carlsen

Avl

Den danske varmblodshingst Sezuan imponerede tilskuerne ved hingstefremvisningen på Gestüt Peterhof - hvor en international dressurdommer bemærkede, at hingsten går ud over den normale karakterskala

Copyright Ridehesten.com
Den danske varmblodshingst Sezuan under Dorothee Schneider. (Foto: Tanja Becker)

Professor Edwin Kohl og hans frue Arlette Jasper-Kohl inviterede i weekenden til hingstefremvisning på Gestüt Peterhof. Hingstestationens hingste blev fremvist for publikum. Først den 17-årige Florestan I-søn Florett As der af Arlette Jasper-Kohl blev fremvist i Grand Prix. En 4-årig udtryksfuld gangartsmaskine efter hingsten, trukket på en Zardin Firfod-hoppe imponederede tilskuerne. Herefter fulgte KWPN-hingsten Silvano redet af Dorothee Schneider, og deres opvisning blev kommenteret af den internationale dressurdommer Christof Umbrach.

Fremvisningens højdepunkt og afslutning stod den danske varmblodshingst Sezuan e. Blue Hors Zack opdr. Linette Jæger for. Det var hingstens første offentlige optræden under Dorothee Schneider, indtil for en måned siden blev hingsten redet og uddannet hos Helgstrand Dressage. 
- Når man skal beskrive denne hingst, så rækker karakterskalæn simpelthen ikke, bemærkede Christof Umbrach, der henledte publikums opmærksomhed på hingstens fremragende bagbensaktivitet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner