Sådan foregår OL i springning i Tokyo

02-08-2021 06:29

Annika Knudsen Lorentsen

Ligesom i de andre ridesportsdiscipliner, er formatet for springningen i Tokyo anderledes, end det vi er vant til fra tidligere OL. Derfor får I her en guide til, hvor OL i springning rent faktisk kommer til at foregå

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc De Lux ved vettjek. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved OL i Tokyo er der som normalt ryttere der deltagere både som individuel og for hold, ligesom der er ryttere, der kun rider med i den individuelle konkurrence. 

OL i springning starter ud med den individuelle konkurrence, hvor der på tirsdag rides for første gang. Her mødes de 75 ekvipager, der er udtaget til OL i Tokyo. Det er netop i den individuelle konkurrence, at der er dansk deltagelse, da Andreas Schou er den eneste danske springrytter til start i Tokyo. Den første runde i den individuelle konkurrence afholdes på tirsdag, klokken 12.00, dansk tid.

Individuel finale
Den individuelle finale afholdes på onsdag kl. 12.00, dansk tid, og her mødes de 30 bedste ekvipager fra tirsdagens konkurrence. 

Her nulstilles rytternes resultater fra tirsdagens konkurrence, og det betyder, at alle 30 ryttere rider på banen med 0 fejl. Den individuelle finale rides over en runde, med en eventuel omspringning ved lige placerede i forhold til antal fejl om medaljerne. I en eventuel omspringning vil startrækkefølgen blive lavet ud fra rytternes tid og fejl i hovedrunden. 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc De Lux ved gårsdagens opvarmning i arenaen. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

Udskiftninger inden holdkonkurrencen
Nogle af de nationer, der deltager i holdkonkurrencen, har en reserverytter med, og det betyder også, at der er mulighed for at lave en udskiftning, inden holdkonkurrencen starter fredag den 6. august kl. 12.00, dansk tid. 

Det er ikke muligt at lave udskiftninger i den individuelle konkurrence, men fra afgørelsen af den individuelle finale, frem til to timer før starten på holdkonkurrencen, kan nationerne i holdkonkurrencen altså udskifte en rytter, hvis der bliver brug for dette. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sådan afgøres holdkonkurrencen
Som nævnt starter holdkonkurrencen fredag den 6. august, hvor alle holdene rider en runde. Denne konkurrence er åben for de 20 hold, og alle hold starter med 0 fejl, uanset rytternes individuelle resultater. Alle tre rytteres resultater tæller med i holdets samlede score, da der ikke længere er en fjerdemand, og dermed et resultat, som kan fratrækkes. 

Holdene får en startrækkefølge, og her ud fra starter først en rytter fra hver nation, i rækkefølgen efter startrækkefølgen. Derefter rider anden rytter fra hver nation, og til sidst tredje rytter fra hver nation. 

Lørdag den 7. august, kl. 12.00, dansk tid, rides holdfinalen. Her får kun de 10 bedste nationer fra den indledende holdklasse plads, og det er blandt disse 10 hold, at medaljerne skal uddeles. 

Copyright Ridehesten.com
Stemningsbillede fra OL vettjek. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans

I holdfinalen nulstilles holdenes resultater igen, og derfor er det helt åbent, og de hold, der i kvalifikationen havde fået flest fejl, har mulighed for at ride med om medaljerne. 

Holdene rider i den rækkefølge, de har kvalificeret sig i. Det betyder, at det hold med færrest fejl fra fredagens konkurrence, vil ride sidst. Når de to første ryttere fra hver nation har redet, vil der blive hold en pause, og lavet en ny startrækkefølge ud fra den aktuelle placering, inden holdenes tredje og sidste mand rider på banen. 

Det bliver det hold med færrest fejl, der vinder titlen som olympiske mestre. Såfremt der er flere hold med samme antal fejl, som er placeret i medaljerækken, vil der afholdes en omspringning, for at afgøre hvilke lande, der endeligt kan hænge medaljerne om halsen. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen