Så gælder det Specialen i Aachen

19-07-2014 12:20

Jytte Lemkow

Alle fire danske ryttere fik adgang til Grand Prix Special i Aachen og igen blev det Anna Kasprzak, som opnåede bedste resultat

Mikala Gundersen og My Lady indledte her til morgen Grand Prix Special, som er anden afdeling af Grosse Preis von Aachen, med et ubesværet og stort set fejlfrit ridt. Dog kan galoppirouetterne forbedres, ligesom den for snævre holdning forstyrre helhedsindtrykket, men passage, piaffer og overgangen er præcise og ubesværet. Resultatmæssigt blev det til en lille forbedring, idet parat opnåede 70,529%

For Lars Petersen og Mariett som har redet som anden dansker, var det samlede indtryk "same procedure as last time". Med 70,843% var der ganske vist tale om en lille pointfobedring, men som tilskuer så man nogenlunde det samme som i Grand Prixen. Igen var der ikke tale om graverende øvelsesfejl, men kun den sidste piaffe lykkedes optimalt og der mangler måske lidt lethed og ro.

I dag gik Fitou optimalt. Absolut ingen øvelsesfejl. Fine ubesværede piaffer på stedet, og de tæller dobbelt. Fine afslappede changementer, godt sprungne galoppirouetter, og alt i en fin utvungen holdning. Den præstation som dommerne "kun" gav 71,667% kan Lone absolut være tilfreds med. Den tyske dommer Dietrich Pleva gav Fitou godt 74% og så den indtil nu som klassens bedste! Og de procenter kunne godt have været slutresultatet.

Efter en fin trav - passagetur med flotte øgninger og overgangen, opstod der problemer i galopprogrammet for Anna Kasprzak og Donnperignon, hvor hesten også blev mere og mere snæver. Der var fejl i begge galopserier for hvert galopspring, og første pirouette blev mindre god, ligesom den sidste piaffe var med beskedent løft. Dette ridt blev bedømt til 73,941, hvilket endnu rækker til en tredjeplads, men resten af feltet består af verdens absolutte bedste ryttere, så der vil blive store  ændringer i rækkefølgen.

Følg resultatet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner