Roskilde står for døren

01-06-2015 10:31
Avl

Der er ny viden og inspiration til landmanden, der gerne vil klædes fagligt på: Roskilde Dyrskue udgiver i år en faglig guide til årets maskinudstilling og er vært ved Landmands Loungen; et fagligt mødested for landmænd

Copyright Ridehesten.com

Landmands Loungen er landmændenes faglige mødested. I år ser programmet således ud, og er nøje afstemt med artiklerne i udstillingsguiden. 

Lørdag: Kl. 11: Brændstofforbrug: Sådan sparer du diesel ved Søren Geert Jørgensen fra Landboforeningen Gefion
Lørdag: Kl. 13: Sprøjteteknik: Sådan får du held med sprøjtningen ved Christian Rabølle fra Landboforeningen Gefion
Søndag: Kl. 11: Det gode såbed ved Christian Rabølle fra Landboforeningen Gefion
Søndag: Kl. 13: Energi: Valg af biobrændselsfyr ved Kurt Mortensen, konsulent EnergiMidt.

Oplevelsesguiden er i trykken!
Men her er der en snigpremiere til dig, der ikke kan vente og bare må vide alt, hvad der sker på Roskilde Dyrskue 2015.

NM i Timbersport
De Nordiske Mesterskaber i atletisk træfældning kan også opleves på Roskilde Dyrskue. Stihl har netop præsenteret det færdige program for mesterskaberne. Se det her.

Intet skue uden mad
Vi har mange gode gengangere, så du kan købe alt fra pølser til "rigtig" mad. I år er Elmely Kro med for første gang. Elmely Kro, vinderen af Local Cooking 2015 og 2014, er en sæsonbevist kro med stor kærlighed til de lokale råvarer samt enkel kromad. Mød dem i Spisekammeret, hvor de blandt andet sælger tarteletter eller køb deres hjemmelavede  picninckurv, som du kan spise overalt på pladsen. Picnickurv fra Elmely kan også bestilles her.
Er du til mormor-mad, så besøg Landkøkkenet i hal 4/5. Her er flæskesteg og gammeldags kyllingesteg krydret med skysovs og veltillavet tilbehør.

Og slet intet skue uden dyr 
I år er der tilmeldt 357 heste, 302 kødkvæg, 282 malkekvæg, 202 kaniner, 97 fjerkræ, 49 får og 32 geder. Dyrene kan studeres nærmere i katalog-oversigterne, der findes på www.roskildedyrskue.dk - kig under de forskellige dyr. Katalogerne kan desuden købes i Informationen på Roskidle Dyrskue for 20 kroner. 

Du kan også selv få fingrene i dejen
På Økocamp kan man lave sine egne pølser og bage sine egne brød og i Spisekammerets madværksted kan du få inspiration til at arbejde med årstidens grøntsager. Madværkstedet er arrangeret i samarbejde med Sæson.dk. Du kan booke tid til madværkstedet her. Både børn og voksne kan deltage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner