Rekordresultat for Helgstrand

04-01-2023 18:16

Annika Knudsen Lorentsen

Regnskabet for Helgstrand Dressage for 2022 er blevet offentliggjort, og det viser, at firmaet i 2022 har præsteret at lave et rekordresultat

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden proff.dk har offentliggjort regnskabet for Helgstrand Dressage ApS for 2022, og det står klart, at det nordjyske stutteri har præsteret at lave et resultat der slår rekord i virksomhedens historie. 

Resultatet før skat lyder på hele 154 millioner danske kroner og dermed topper de sidste års resultat som lød på 140 millioner danske kroner. Tilbage i 2018 havde firmaet et resultat på 141 millioner kroner, mens det i 2019 lød på 100 millioner danske kroner.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2020 var resultatet før skat det mindste i selskabets historie, og her lød det på 18 millioner kroner. 2020 var året hvor corona gjorde sit indtog i verden, og det havde stor betydning for firmaets resultat det år. Det første regnskabsår for Helgstrand Dressage var 2013, hvor resultatet lød på 39 millioner danske kroner, og i årene fra 2013 til det store resultat i 2018, var resultatet på mellem ca. 47 og 87 millioner danske kroner. 

Antallet af ansatte hos Helgstrand Dressage er ligeledes vokset støt igennem årene, og ifølge proff.dk er det vokset fra 23 ansatte i 2014 til 91 ansatte i 2022. Helgstrand Dressage er igennem årene vokset, og i dag er virksomheden en del af Global Equestrian Group Holding ApS, hvor Andreas Helgstrand sidder som direktør. En virksomhed som også rummer diverse andre datterselskaber.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner