Pension er ikke lig med ferie for Nørden

19-07-2017 11:38

Det er nu et halvt år siden Lisbet Seierskilde pensionerede sin Grand Prix-hest Jonstrupgårdens Raneur, kaldet Nørden – men det er ikke lig med arbejdsfri

Copyright Ridehesten.com
Lisbet Seirskilde og Jonstrupgårdens Raneur
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er nu et halvt år siden, at Lisbet Seirskilde og Nørden satte det sidste punktum i deres stævnekarriere sammen. Nørden blev pensioneret i en alder af næsten 18 år, men det har ikke budt på arbejdsfri-tilværelse – tværtimod.

- I starten red jeg ham selv hele tiden, blot i noget lidt lettere arbejde, men siden marts har min elev gennem mange år, Marta Gregersen, fået halvpart på ham. Det er en perfekt pensionisttilværelse, hvor Nørden får lov til at arbejde hver dag. Det er ikke meningen, at han skal konkurrere mere, han har taget sin del, men han kan oplære Marta i de sværeste øvelser, og det er jo gave når Marta selv skal uddanne sin egen ung hest en dag, slutter Lisbet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lisbet Seirskilde og Nørden har i den grad haft en flot karriere sammen, de havde deres første internationale Grand Prix-debut i 2010 som U25 rytter og som senior i 2011. Karrieren har budt på 7 sæsoner på internationalt Grand Prix-niveau, og de kan bl.a. skrive Danmarks mester, EM-finalist og deltager ved OL i London 2012 på CV´et.

Du kan læse meget mere om Lisbet og Jonstrupgårdens Raneur i magasinet Ridehestens april udgave i 2012, hvor Raneur fik prinsessens pris, se mere HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner