Optihorse genåbner med ny ejer

06-02-2018 12:51

Camilla Tiefensee Schrøder

Den nye ejer af Rideudstyrsbutikken Optihorse i Osted inviterer til reception i dag i anledning af butiksåbning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag, tirsdag den 6. februar, slår Optihorse dørene op for en ny butik på Hovedvejen 233 i Osted på Sjælland, og det fejres med en reception i lokalerne fra klokken 14.

- Vi håber at se kunder, leverandører, samarbejdspartnere, venner af huset og alle andre, der har lyst til at komme forbi og hilse på os, lyder det i den åbne invitation.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Receptionen afholdes fra 14-18, men butikken har åben allerede fra klokken 10.

Vil være den bedste
Den nye ejer Dorthe Guldager overtog den 1. februar nøglerne fra Laila og Henrik, som har drevet butikken siden 2003. De første dage i måneden har butikken holdt lukket, mens der blev pakket kassevis af varer ud og lavet en grundig makeover inden genåbningen i dag.

Dorthe Guldager har store ambitioner med butikken.
- Mit mål er at blive den bedste rideudstyrsbutik på Sjælland målt på service, fleksibilitet og imødekommenhed over for kunderne, siger hun.

Hun har en baggrund inden for kommunikation, marketing og administration og ser købet af Optihorse som en mulighed for at forene sin store passion for ridesport og heste med ønsket om fortsat at arbejde med salg, marketing og administration.

Både luksus og basis
Butikken kommer til at have et bredt sortiment, hvor der både er dyre mærker og mere prisvenlige kvalitetsvarer. Det mener Dorthe Guldager afspejler den potentielle kundegruppe i området på midtsjælland, som både inkluderer rideskoleelever, private opstaldningssteder og de professionelle i toppen såsom Atterupgaard og Cathrine Dufour.
Når man træder ind i den nye butik, vil man også fornemme, at der er fokus på mode

- Det er et lidt mere modeorienteret billede, vi har i dag, og det synes jeg også, jeg gerne vil have repræsenteret i butikken, fortæller Dorthe Guldager, som dog lover et bredt sortiment.

I anledning af åbningen vil der desuden være mange spændende tilbud i butikken.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner