Nyt samarbejde mellem HH Care og HAVENS Danmark

24-11-2017 14:37

HH Care har indgået samarbejde med HAVENS Danmark om at distribuere HAVENS serie af tilskudsprodukter, EQUIFORCE til det danske marked

Copyright Ridehesten.com
Gert Kristensen og Josephine Sundberg fra HH Care.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både HH Care og HAVENS Danmark vil være lagerførende med hele sortimentet og leverer fra dag til dag i hele Danmark.

EQUIFORCE er en bred serie af produkter, med populære tilskud som elektrolytter, B-vitamin, magnesium, ølgær og loppefrø, for bare at nævne nogle få. EQUIFORCE sælges i hele Europa samt Nordamerika (USA + Mexico), Mellemøsten og Fjernøsten i samarbejde med HAVENS Voeders, Holland. Efterspørgslen er stigende i takt med at hesteejerne bliver mere og mere bevidste om hestenes sundhedstilstand.

EQUIFORCE produceres hos HAVENS Danmark, og lige nu står HAVENS Danmark over for en udvidelse af produktionen med nye pakningsfaciliteter og mere plads i det hele taget.
– Med HH Care som samarbejdspartner, frigives mere tid til at fokusere på produktudvikling og en større produktion af tilskud, fortæller Helle Foged fra HAVENS Danmark.

Nyheden fortsætter efter annoncen

HH Care har i dag agenturerne for flere mærker inden for hestefoder og tilskud, bl.a. det engelske foder SPILLERS, og det tyske foder MARSTALL, samt tilskudsprodukter fra Equine America og TRM-Ireland. 

– Forhandlingen af EQUIFORCE ligger lige til højrebenet for os, vi har i forvejen god erfaring inden for tilskud til hestene og kan rådgive kunderne, derudover har vi en god lagerkapacitet og et velfungerende distributionsnet,  siger Gert Kristensen.

/Pressemeddelelse

Copyright Ridehesten.com

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner