Ny hestefilm på vej - The Mustang (video)

24-03-2019 07:19

Annika Knudsen Lorentsen

Den nye hestefilm, som er produceret af Robert Redford, fortæller historien om straffefangen Roman, som ender i et behandlingsprogram der involverer træning af vilde Mustang heste

Copyright Ridehesten.com

En ny hestefilm fra producer Robert Redford er på vej - The Mustang.

Filmen handler om Roman Coleman (spillet af Matthias Schoenaerts), som er en voldelig straffefange, der får chancen for at deltage i et rehabiliteringsprogram, som involverer træning af vilde Mustang heste.

Roman kæmper for at frigøre sig fra sin voldelige fortid og i forbindelse med hans statslige forpligtigelser for social rehabilitering ender han i et program hvor han skal træne med vilde Mustang heste. Roman bliver udvalgt da han bliver udset af veterantræneren (Bruce Dern) og hjulpet af hans medfange og trick rytteren (Jason Mitchell), han bliver af dem optaget i det selektive træningsprogram med vilde heste. Her finder han sin egen “menneskelighed” igennem arbejdet med en mild og særlig stærk Mustang hest.

Robert Redford der er producer af filmen fortæller hvor meget han elsker Mustang hesten og lægger stor vægt på hvor vigtigt det er at beskytte de vilde Mustang heste som stadig findes, det håber han at kunne medvirke til med denne film. 

Redford er en meget anerkendt skuespiller og producer, han står blandt andet også bag filmen Hestehviskeren, som må være en af de mest kendte hestefilm gennem tiden. 

Han fortæller i videoen nedenfor om det og om det store arbejde Return To Freedom, Wild Horse Conservation gør for Mustang hestene hver dag, det er blandt andet det arbejde, der har været med til at inspirere ham til filmen The Mustang

Filmen udgives i USA d. 29. marts 2019, men hvornår den kommer til Danmark(Europa) er endnu uvist.

Se Traileren for filmen The Mustang nedenfor.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner