Nanna bedste danske dressurrytter

03-05-2023 15:10

Netop i eftermiddag har FEI udgivet den opdaterede verdensrangliste for dressurryttere, hvor danske Nanna Skodborg Merrald er rykket op på fjerdepladsen som bedste dansker

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Zepter ses her med Lennart Lindberg få dage før afgang med World Cup-finalen i USA. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 29-årige danske Nanna Skodborg Merrald har taget endnu et spring op ad FEI's verdensrangliste og indtager nu fjerdepladsen efter en helt fantastisk stævnemåned i april, hvor hun blev nr. 2 i World Cup-finalen på Blue Hors Zepter og opnåede topplaceringer i Hagen på Grand Prix-niveau med Blue Hors Don Olymbrio og Blue Hors St. Schufro. Tidligere på året har hun også opnået topplaceringer på Blue Hors Zack, bl.a. med to tredjepladser i World Cup-kvalifikationerne i Amsterdam og Göteborg.

Det er helt vildt! Jeg er enormt stolt over at kunne ligge så højt oppe på verdensranglisten, og en stor tak skal lyde til Michael, som er med i tykt og tyndt, og mit team hjemme på Blue Hors, som er med til, at det kan lade sig gøre, udtaler Nanna til Ridehesten.

verdensranglisten over dressurheste har netop Blue Hors Zepter og Blue Hors Don Olymbrio taget de største spring op ad ranglisten. Zepter fra plads 104 til ottendepladsen og Don Olymbrio fra 117. pladsen til nu en 29. plads.

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald havde et suverænt godt stævne i Hagen og ses her på Blue Hors Don Olymbrio. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanna Skodborg Merrald efterfølges af de danske ryttere Carina Cassøe Krüth på sjettepladsen, Daniel Bachmann Andersen på 15. pladsen og Andreas Helgstrand som nr. 17. Danmark har ni ryttere blandt verdens pt. 77 bedste.

Tidens bedste DV-hest er den 12-årige hoppe Heiline's Danceira e. Fürstenball/ De Niro (opdr. Stald Heiline) som nr. 5, Tørveslettens Titanium RS2 e. Totilas/ Stedinger (opdr. Stutteri Tørvesletten, Helgstrand Dressage og Paul Schockemöhle) som nr. 15, den 11-årige vallak Zippo M.I. e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Steen Bo Larsen) som nr. 18 og den 9-årige hoppe Queenparks Wendy e. Sezuan/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) på 40. pladsen.

I Top-100 for dressurryttere har Danmark:

04 (06) Nanna Skodborg Merrald (1983 point)
06 (05) Carina Cassøe Krüth (1896 point)
15 (12) Daniel Bachmann Andersen (1663 point)
17 (20) Andreas Helgstrand (1577 point)
31 (32) Anna Kasprzak (1469 point)
32 (33) Lone Bang Zindorff (1467 point)
60 (55) Charlotte Heering ( 1307 point)
67 (77) Anna Zibrandtsen (1276 point)
77 (79) Nadja Aaboe Sloth (1248 point)

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner