Muligheden for resultatfrigørelse ophører

18-11-2019 09:55

Pr. 1. januar 2020 udgår punkt 71.2 om resultatfrigørelse fra Dansk Ride Forbunds Fælles Bestemmelser. Ændringen gælder for alle heste og ponyer – også dem, der tidligere er resultatfrigjorte

Copyright Ridehesten.com

’Som det har været hidtil, oplevede vi, at blev ryttere fanget i en regel, der ikke levede helt op til hensigten, såfremt de ikke var bekendt med proceduren vedr. resultatfrigørelse. Det forventer vi at kunne undgå med denne ændring’, siger Sport- og Servicechef i Dansk Ride Forbund, Anne Silfwander. 

Det er fortsat tilladt for stævnearrangører at have skærpede udelukkelser på ryttere og heste/ponyers opnåede resultater i stævnernes propositioner.

Ændringen betyder også, at punkt 92, der omhandler startberettigelse til distriktsmesterskaber, påvirkes, da det nu er ekvipagernes resultater, der udelukker og ikke alene hestens eller ponyens resultater. Bestemmelserne for de enkelte distrikters mesterskaber kan derudover variere (distrikterne kender bedst det passende niveau for eget mesterskab), så ryttere skal altid være opmærksomme på reglerne i eget distrikt.

Resultattilførsel på importerede ponyer/heste samt op- og nedklasninger berøres ikke.

/DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner