Michæl Kukkonen ny danmarksmester

09-03-2014 16:51

Rikke Larsen

I røg og bølgende varme har beslagsmed Michæl Kukkonen i dag smedet sig til en danmarksmestertitel, mens det nordiske mesterskab gik til finnen Tommy Riikonen.

Copyright Ridehesten.com
Danmarksmester og vide-nordisk mester Michael Kukkonen (t.v.) lykønskes af Tobis Villsen, der i de sammen mesterskaber sluttede som henholdsvis nummer to og tre.

- Det var nervepirrende. Lige pludseligt mistede jeg troen på mit eget arbejde – det afhænger jo alt sammen af, hvad dommerne kan lide, og i det her fag handler det også meget om smag og behag.

Der var langt fra ro på nerverne hos Michæl Kukkonen, da der søndag eftermiddag var præmieoverrækkelse ved DM og NM for beslagsmede. Resultatet af finalen var nemlig ikke blevet offentliggjort, og selvom han havde klaret sig godt i mesterskabets første fire klasser, var intet sikkert.

Speakeren råbte Allan Fredsø Riis op som nummer tre, den tættest konkurrent Tobias Villsen som nummer to og så var der kun ét tilbage.

- Og vinder af DM: Michæl Kukkonen!

Den nye Danmarksmester kunne derefter lade sig hylde af kolleger og familie. Ikke overraskende var han godt tilfreds med titlen.

- Det var dejligt. Det er jo det, jeg har kæmpet for altid og brugt så mange timer på at træne til, sagde han.

Samtidig vandt Kukkonen også sølv ved det nordiske mester. Nordisk Mester 2014 blev den dygtige finne Tommy Riikonen.

 

Info

Det danske mesterskab:
1. Michael Kukkonen
2. Tobias Villsen
3. Allan Fredsø Riis

Det nordiske mesterskab:
1. Tommy Riikonen
2. Michael Kukkonen
3. Tobias Villsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner