Camilla Tiefensee Schrøder
Lørdagens sidste springklasse ved det store landsstævne i Kolding var S1*, som i dag blev vundet af Kristian Skovrider på den skimlede hingst Lykkehøjs Cassander e. Casir Ask/Carano (opdr. Charlotte Rasch). Klassens eneste fejlfri ryttere var Kristian Skovrider og fredagens S-vinder Hans Ley. I dag var Kristian Skovrider lidt over et sekund hurtigere end Hans Ley, som dermed sluttede på andenpladsen med sin egenopdrættede Kong's Alli e. Bøgegårdens Apollo/Candaletto.
MA2* blev vundet af Konstantin Deeken Künnemann på Zoecker 19 e. Zandor/Acord II (opdr. Florian Rappold), mens dagens vinder i MA1* blev Anne Hou Christensen på Aagaardens Calina e. Careful/Cajus (opdr. Stutteri Aagaarden). Også her var Kristian Skovrider med i topkampen, da han kom på andenpladsen med Special de Gamet e. Stakkatol/Vetiver de Gamet (opdr. Gestuet Lewitz).
Christian Jansen kom bedst og hurtigst rundt på banen i MB2* med en fejlfri runde, der sikrede ham sejren på Emily Deschanel e. Cassini II/Aston (opdr. Stald Mak v/ Martin Schougaard). Og i MB1* var det danmarksmesteren Kasper H. Hansen, der sikrede sig sejren ombord på Edesa's Chillando Blue e. Chacco-Blue/Silvio I (opdr. Gestüt Lewitz).