Britt Carlsen
Esbjerg og Omegns Rideklub har tidligere fået streamet fra landsstævnerne i dressur, men i Påsken debuterede den iderige klub med en tv- og streamingaftale fra deres distriktsstævne EOR og Helles Rideudstyrs C-Påskestævne i dressur.
Livestreamingen lørdag var en kæmpe succes, og det er ikke utænkeligt at EOR og ESTV igen vil have et samarbejde omkring livestreaming/TV fra EOR, fortæller klubben.
Pga. dommerframelding og efterfølgende ombytning af klasserne i programmet, blev der lørdag streamet fra MA1 og Showklassen og ikke som først annonceret fra MB1 og MB3 – men på samme tid som annonceret.
På trods af at det var lands- og eliterytter Trine Mittags debut som kommentator til et stævne, kommenterede hun i bedste Bjarne Nielsen stil, fortæller de med forståelig begejstring fra klubben. Trine formåede at få lytterne med, såvel erfarne ryttere, som dem der ikke i forvejen er særlig kendt med dressurridning. Vigtigt da streamingen også blev vist på ESTV´s kanalsyd og derfor kom ud til ikke hestekyndige.
På EOR's hjemmeside kan man se eller gense livestreamingen - HER