Live Streaming fra DM

04-07-2017 13:17

Når ryttere og heste indtager parken til DM i dressur på Broholm Gods denne uge, kan du følge med direkte fra sofaen

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Zibrasport livestreamer fra DM i paradressur, U25 og Senior på Broholm Gods.

Program

Torsdag:
Kl. 10.00 - 13.50 Para - opvarmningsklasser
Kl. 14.15 - 15.15 DRF Mesterskab U25 - 1. afd.
Kl. 15.40 - 19.30 DM Senior - 1. afdeling

Fredag:
Kl. 12.30 - 16.30 DM senior - 2. afd.

Lørdag:
Kl. 14.00 - 18.00 Para DM - finale
Kl. 18.30 - 19.40 DRF Mesterskab U25 - 2. afd.

Søndag:
Kl. 13.35 - 14.45 DRF Mesterskab U25 - finale
Kl. 15.30 - 18.00 DM Senior - finale

Følg med HER

Broholm Horseshow støtter Alzheimerforeningen

Næsten en halv million danskeres hverdag er berørt af demens – enten fordi de selv har en demenssygdom, eller fordi de er nære pårørende, venner eller kollegaer til en person med demens, og hvert år kommer 14-15.000 nye tilfælde til.

Man ved stadig ikke, hvorfor demenssygdomme opstår, og der er ikke fundet en kur. Men der er behov for en massiv forskningsindsats i demenssygdomme både i Danmark og resten af verden, understreger stævnearrangør Anne Lütken, der har haft demens tæt inde på livet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Frederiks sygdomsforløb og de oplevelser jeg havde i den forbindelse, har betydet, at jeg siden har haft stor interesse for især de pårørende til patienter med Alzheimer og blodpropper. Jeg har været ude at holde foredrag om det, og det giver god mening, når vi i foreningen har mottoet 'retten til et liv som pårørende, fortæller Anne Lütken.

Anne Lütken mistede i 1998 sin far John Grice til Alzheimers sygdom og i 2011 sin mand Frederik Lütken til demensrelateret sygdom forårsaget af en blodprop. Derfor betyder det også ekstra meget for Anne, at Broholm Horseshow, der for fjorten år siden blev stiftet af hende og hendes mand, støtter Alzheimerforeningen. Håbet er at forskningen vil bidrage til større viden om hvorfor de opstår, hvordan de forebygges og dermed medvirke til, at der en dag findes en kur, som kan behandle Alzheimers sygdom. For hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom.

En kop kaffe støtter forskning
Under DM på Broholm i 2016 blev der indsamlet hele 150.000 kroner, der gik ubeskåret til Alzheimerforeningen. I år går 10,- kroner for hver indgangsbillet ubeskåret til foreningen, og vil du støtte ekstra, så køb masser af kaffe på pladsen, for der gives ligeledes 1 krone per kop til foreningen. Publikum kan også støtte ved donationer til Ride for a Cure via Mobile Pay på 6060.

– Det betyder meget for mig, at vi kan støtte foreningens arbejde. Til november er det seks år siden, at Frederik døde, og der er i årene efter kommet meget mere fokus på, hvordan det er at leve med en person, man pludselig ikke kender, fortæller Anne Lütken, og fortsætter

– Efter en blodprop som Frederiks, ændrer personligheden sig fra det ene øjeblik til det næste. Med Alzheimer sker det langsomt i takt med, at sygdommen udvikler sig. Så jeg føler, at det hele giver meget mere mening, med tanke på både Frederik efter blodpropen og min far der døde af Alzheimer, at vi igen i år kan hjælpe pårørende gennem vores samarbejde med Alzheimerforeningen, slutter Anne Lütken

Ride for a Cure
Broholm Horseshow og Alzheimerforeningen er gået sammen om at indsamle penge til forskning i demenssygdomme. Samarbejdet omfatter bl.a. en række fundraisingaktiviteter, hvor sponsorer, leverandører og publikum har mulighed for at støtte forskning i demenssygdomme ved DM i dressur.

Om Alzheimer Foreningen
Alzheimerforeningen er en medlemsorganisation, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende. Foreningen rådgiver, informerer og støtter forskning i demenssygdomme.

Det er en forening for alle med interesse for demens, og deres medlemskreds omfatter både mennesker med demens, deres pårørende og fagfolk på demensområdet.

Medlemmerne har den fælles holdning, at alle, der er berørt af demens, skal have mulighed for et godt og indholdsrigt liv. 

Du kan læse mere om Alzheimers Foreningen her: https://www.alzheimer.dk/

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner