Thomas Bach Jensen
Under Dansk Varmblods PAVO Eliteskue er der lørdag aften den store avler- og rytterfest efterfulgt af Elitefølauktionen. Umiddelbart inden auktionens begyndelse giver den danske seniormester i dressur, Lisbet Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur, opvisning i Vilhelmsborgs spotlight. Dansk Varmblod vil gerne sammen med de hundredvis af gæster hylde den succesfulde ekvipage, der ved EM 2011 i Rotterdam var stærkt medvirkende til at sikre det danske dressurhold en invitation til OL 2012 i London. 12-årige Jonstrupgårdens Raneur e. Ragazzo/Schwadroneur er opdrættet af Lisbet Seierskildes forældre Susanne og Gert Seierskilde Pedersen på Jonstrupgården. En utrolig flot præstation.