Kristian Skovrider vandt S1*

14-06-2019 20:35

Camilla Tiefensee Schrøder

Dagens højeste klasse ved landsstævnet hos Sportsrideklubben blev vundet af Kristian Skovrider, som også indtog andenpladsen. I MA1* måtte han dog se sig slået af Tina Lund

Copyright Ridehesten.com
Kristian Skovrider og Lykkehøjs Cassander. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bernstorffsparken danner i denne weekend rammen om et landsstævne i springning, og vinderne af fredagens klasser er nu kåret.
S1* 145 cm blev vundet af en fejlfri Kristian Skovrider på Lykkehøjs Cassander e. Casir Ask/Carano (opdr. Charlotte Rasch). Andenpladsen gik til samme rytter på Special de Gamet e. Stakkatol/Vetiver de Gamet (opdr. Gestüt Lewitz).
Tina Lund på Cloi e. Quirado/La Zarras havde den hurtigste tid, men fik fire fejl og overlod dermed placeringerne til Kristian Skovrider. Til gengæld vandt hun MA1* 135 cm-klassen, hvor hun var fejlfri og 2,5 sekund hurtigere end Kristian Skovrider, der indtog andenpladsen med Special de Gamet.
I morgen skal de to ryttere konkurrere igen i Copenhagen Grand Prix.

Et stort felt på over 40 ekvipager var til start i MB1*, hvor det blev Malene Lykke Nielsen, der løb med sejren med et fejlfrit ridt på Acorada e. Acorado Li/Landego. Andenpladsen gik til Christel May-Worre på Caballero e. Champion du Lys/Acord II (opdr. Norbert Borgmann), og nummer tre blev Kathrine Nielsen på Pontiac Nørgaard e. Heartbeat/Come Back II (opdr. Jørgen Nørgaard Jensen).

Se start- og resultatlisterne

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner