Annika Knudsen Lorentsen
Ti hold mødtes i dag i Walber Cup hos Helgstrand Event, som er en af kvalifikationerne til Agria DRF Mesterskabet for klubhold i springning. Det lykkedes ingen hold at slutte med et sammenlagt fejlfrit resultat, og det blev derfor et af de to hold med samlet fire fejl, der tog sejren.
Det gjorde Kongsvad Rideklub Thorsager idet, at deres tid var den bedste. På holdet var blot tre ryttere, selvom man må stille med fire ryttere, hvor man så får mulighed for at fratrække dårligste resultat. Holdet behøvede dog ikke en fjerde rytter i dag, for med fejlfrie ridt fra Fie Gajhede Olsen og Linnea Ilsøe Madsen og en hurtig runde med fire fejl fra Line Busk Heltborg, var sejren sikret.
Andenpladsen blev Egene Rideklub, som ligeledes havde samlet fire fejl. På deres hold red Alma Alberte Greiffenberg, Caroline Schaarup-Kjær, Maria Nørregaard Langhoff og Emilie Mosegaard Christiansen.
På tredjepladsen blev det Capacity Showjumping Center. På holdet red Karoline Sloth Kjær, Ulrich Gaarslev, Anne-Kristine Rie Truelsen og Christine Thirup Christensen.