Hvem er Årets Kammerat?

29-09-2009 15:25

Grethe Næsby

De danske ponyryttere kårer hvert år "Årets Kammerat", som modtager Ditte Pedersens Kammeratskabspræmie. Du kan selv være med til at nominere din favorit

Ditte Pedersens Kammeratskabspræmie uddeles hvert år ved kalenderårets sidste dressurstævne under Rosenparaden. Sammen med præmien uddeles en pokal. Navnet på årets præmiemodtager indgraveres i pokalen. I det efterfølgende år overgår pokalen til ny modtager og foregående års præmiemodtager modtager en mindre pokal. Kandidater til "Årets Kammerat" kommer fra ponydressurrytterne selv, og det er nu, vi skal have jeres indstillinger. Forslag til præmiemodtagere med en skriftlig begrundet indstilling sendes til: Gurli Hviid Schultz Toftegårdsvej 11 6070 Christiansfelt Skriv om de mange gode episoder I har oplevet i årets løb. Din indstilling skal være modtaget senest den 1. oktober 2009. Præmien og pokal går til en ponyrytter, der har vist sig som en god ven eller veninde i aldersgruppen op til 16 år. Formålet er at fremme det gode kammeratskab blandt landsstævnerytterne i ponydressur. Den rytter, der modtager præmie og pokal, skal gennem sæsonen have været positiv over for sine kammerater og vist hjælpsomhed, når en rytterkammerat har manglet hjælp, samt været opmærksom på små ting, som kan gøre en forskel. Præmie og pokal vil blive uddelt i forbindelse med Rosenparaden ved landsstævnet i Hedensted og Omegns Rideklub den 30.oktober til 1.november.

I Ridehesten Junior er der i denne måned fokus på at holde den gode stemning på rideskolen. Find oktobernummeret af Ridehesten Junior i kioskerne, Bilka og Føtex fra d. 8. oktober!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner