Hollandsk sejr ved CHIO Rotterdam

24-06-2016 09:52

Det hollandske dressurhold sejrede igår i Nations Cuppen på hjemmebane ved CHIO Rotterdam, hvor Hans Peter Minderhoud og den DV-kårede hingst Johnson vandt Grand Prixen individuelt med over 79%

Copyright Ridehesten.com
Johnson og Hans Peter Minderhoud ved WEG 2014.

Det blev bronze til Sverige (74,660), sølv til USA (75,640) og guld til Holland (77,207) i CHIO Rotterdams Nations Cup i dressur i går.

Individuelt i Grand Prixen blev det til suveræn sejr for hollandske Hans Peter Minderhoud og hingsten Johnson e. Jazz/ Flemmingh med 79,240% foran amerikanske Laura Graves og Verdades e. Florett As/ Goya med 76,300% og hollandske Diederik van Silfthout med N.O.P. Arlando e. Paddox/ Mytens xx på tredjepladsen med 76,240%.

DV-vallakken Gørklintgårds Dublet e. Diamond Hit/ Ferro (opdr. Jørgen Ravn) var til start med amerikanske Kasey Perry-Glass og opnåede flotte 74,580%.

Se klassens resultat HER. Se webtv fra stævnet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner