Heste svømmer med delfiner

21-12-2019 17:37

Merete Haahr

Delfiner og heste er ikke to dyr, man umiddelbart ville opfatte som venner. Trods dette, har mange ryttere været så heldige at møde delfiner på deres ridetur til stranden, og det har flere af dem fanget på video

Copyright Ridehesten.com
Delfiner og heste er meget forskellige, men det taler itl hjertet og bringer glæde og håb for mange mennesker og dyr. Foto: Shutterstock

Delfiner og heste er meget forskellige, men alligevel er det nogle af de mest elskede og respekterede dyr i verden. Heste og delfiner kan sagtens have en helt speciel og unik relation, blot de får chancen for at komme i nærheden af hinanden.

Det beretter den Britiske hestetræner, Charlotte Littlefield om. Hun bor i Melboune Australien, og tager dagligt sine heste med på stranden for at træne dem. Her møder hun og hestene ofte delfinerne, der kommer dem i møde for at hilse på dem. Til det engelske blad Horse and Hound, fortæller hun, at delfinerne nyder at være i selskab med hestene og gerne prøver at lege med dem. 

– Det er en smuk og hel unik forbindelse, vi har, fortæller Charlotte Littlefield. 

– Delfinerne må kunne fornemme hestens hjertebanken eller lyden af hovene, for de kommer os i møde, når vi træner på stranden. De er der med det samme og svømmer lige hen til hestene, hvor de prøver at opmuntre dem til at lege og være med.

En anden hest, den femårige hoppe, A lotta Love, ejet af Sam Pritchard Gordon, var ude og nyde en svømmetur, da de blev mødt af en delfin familie. 

Måske ville man mene, at det ville skabe panik, når en ung varmblodshest blev omringet af store havdyr, men det var ikke tilfældet. Hesten så ud til at føle sig meget tilpas i det gode selskab.

Hoppen tog det helt roligt, også selvom delfinerne nogle gange svømmede lige mellem benene på hende, fortalte Sam Pritchard.

Hoppen Naantali, ejet af Ciaron Maher, var også heldig at få en delfin ven. Både hesten og delfinerne så ud til at nyde hinanden, og det magiske øjeblik blev fanget på video. Dyr vil altid overraske os, hvis vi har tid til at tage en pause og være tilstede, fortæller ejeren.

Caitlin Welsh fra Hill Pony Ranch tæmmede to vilde heste og red tværs over New Zealand. En måned senere ankom de til Golden Bay og brugte sommeren til at svømme med delfiner. 

På trods af deres forskelligheder, så taler heste og delfiner til os fra hjertet, og de bringer håb og kærlighed til både mennesker og dyr.

 

Selvom vi herhjemme mest ser en enkelt hjort, når vi er på ridetur, så kan man nogle gange være heldig at opleve delfiner i Danmark. To unge mænd fra Sønderborg filmede en delfin,  der svømmede foran kongeskibet og jonglerede med vandmænd.

Det er ikke hver dag, at man kan spotte delfiner i Danmark, men ifølge havbiolog og hvalekspert Carl Kinze vil det i fremtiden blive mere almindeligt:

– Med klimaforandringerne bliver vandet varmere, og det betyder, at de fødeemner, som delfinerne er interesserede i, kommer længere mod nord, og så svømmer delfinerne efter, forklarer Carl Kinze

Delfiner laver mange ting og er enormt legesyge. De gør det af nysgerrighed, og det er dejligt, at vi kan få lov at opleve det, siger han.

Carl Kinze driver hjemmesiden Hvaler.dk og en Facebook-side af samme navn, hvor folk kan sende videoer og billeder, hvis de spotter hvaler i danske farvand. Det siges, at delfiner bringer lykke, så hvem ved, måske kan du være heldig at spotte en delfin på din næste ridetur?

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner