Guldmedaljehoppen Ballerina solgt

16-10-2012 06:50
Der har været meget stor interesse for den nykårede guldmedaljehoppe Ballerina, som nu er solgt og forbliver på danske hænder

Endnu en af de nykårede guldmedaljehopper har skiftet ejer. 3-årige Ballerina e. Blue Hors Zack / Robin (opdr. Ann Simonsen og Erik Mørk Hansen) har været genstand for meget interesse fra ind- såvel som udland. Hun er blevet redet og præsenteret af Steen Blicher ved sadelkåringen og på eliteskuet, hvor hoppen var én af fire dressurbetonede guldmedaljehopper. Avlerne og ejerne, Ann Simonsen og Erik Mørk Hansen, glæder sig over, at hoppen foreløbig bliver i Danmark. Det er nemlig hestehandler Jens Erik Markussen, Middelfart, der har erhvervet sig Ballerina, der stammer tilbage til Margit og Knud Nielsens stærke hoppestamme.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner