Thomas Bach Jensen
Det nordiske mesterskab i speed pas – altså pas med flyvende start og på tid – gik til Søren Madsen fra Skjern på hesten Hárekur frá Hákoti.
Han sikrede sig titlen og guldet i sidste gennemløb, hvor Harekur på andet gennemløb trodsede regn og tungt underlag og høvlede 0,08 sekunder af sin første tid og hermed var sejren i hus.
Søren Madsen blev forleden dag sølvvinder i 250 meter pas med start fra boks, og de to titler cementerer Harekurs store talent.
Harekur er kun 11 år, og til Søren Madsens store glæde har han forhåbentlig en række gode væddeløbs år i sig endnu.
Nu rettes i al fald øjnene mod næste års VM for islandske heste som også skal afholdes i Herning.
/Pressemeddelelse.