Britt Carlsen
Unghesteklasser, dressur, springning på Grand Prix niveau, auktion, messe, seminarer og clinicks - jo Elmia Scandinavian Horse Shows i Sverige indbyder til det hele. Flere af de svenske topryttere er på plads, og det samme er også Bruce Goodin, den New Zealandske springrytter, som bor og arbejder i Danmark.
I sommer vandt han den store six-bar konkurrence ved Riders Cup på Carallo, og den 7-årige Holstener e. Corrado I var også hans partner i Elmiras six-bar. Den 182 cm høje Carallo lettede over den sidste 1,72 m høje forhindring i serien med overskud og sejrede.
Det var Bruce anden sejr lørdag i Elmira, forinden havde han vundet Grand Prix kvalifikationen på Lajgaardens Landor e. Landor S (opdr. Karina Josefsen) og i lighed med Carallo ejet af Glen Nielsen (arrangør af Riders Cup).
Alexander Zettermann havde igen kvalificeret DV-hoppen 7-årige Holsteins Matina e. Party Dance (opdr. Fam. Holstein) til en youngsterfinale. Parret nåede også fejlfrit ind i omspringningen, men sluttede lige udenfor placeringsrækken. Vinder blev Järta en hoppe e. Heartbeat redet af Karin Martinsen. I finalen for 5-års heste blev det til sejr til Cabachon-sønnen Crusader Ice redet af Stephanie Holmén.
Se alle resultater HER