Annika Knudsen Lorentsen
Team Danmark har offentliggjort hvilke tre personer der er nomineret til Team Danmark og Salling Groups trænerpris 2022, og i blandt de nominerede er landstræner i paradressur, Astrid Gemal.
Prisen er lavet for at hylde de mennesker, der hver eneste dag dedikerer deres tid og talent til at hjælpe atlerne frem til sportslig succes.
– En god træner skal lede, inspirere og samarbejde. For vejen til medaljeskamlerne kan ingen atleter opnå alene. Vi er enormt stolte over at få lov til at fremhæve de mange dygtige trænere, som dette land råder over. Trænerne yder en enorm indsats for dansk elitesport, både for de enkelte stjerner, men også de unge talenter og de respektive elitesportsmiljøer. Normalt står trænerne i baggrunden, mens atleterne bliver hyldet for store præstationer. Men her er det tid til at få trænerne frem i lyset og få understreget vigtigheden af deres profession, udtaler Peter Fabrin, administrerende direktør i Team Danmark.
– Uanset om man gør karriere i dagligvarebranchen eller er stjerne i sportens verden, er der ingen, der vinder alene. Lige som en dygtig leder, får en dygtig træner det bedste frem i både den enkelte atlet, det samlede hold og i hele teamet omkring atleterne. Og er på den måde en væsentlig del af succesen. Vi er derfor i Salling Group stolte over ikke bare at støtte de danske topatleter, men i særdeleshed også trænerne bag talenterne, siger administrerende direktør i Salling Group, Per Bank.
De tre nominerede er:
Team Danmark og Salling Groups trænerpris uddeles d. 7 januar ved årets sportsgalla Sport 2022, som afholdes i Jyske Bank Boxen og kan ses live på DR1. Læs mere her.