Annika Knudsen Lorentsen
Flere rideklubber er begyndt at holde stævner, og det samme gælder Riders Cup, som i denne weekend blandt andet afholder elitestævne udelukkende for kategori 6-ryttere.
Grunden til, at Riders Cup har valgt at holde elitestævne er, at ryttere, som er rytterkategorisering 6 kategoriseres som professionelle, og derfor er der andre regler i forhold til coronarestriktionerne. Det betyder blandt andet, at stævnet kan afholdes indendørs.
Dagens klasser er primært blevet afviklet som U-klasser, hvor man får en roset, hvis man rider fejlfrit, men dagens højeste klasser blev afviklet på tid, og dermed kunne der kåres vindere i disse klasser.
I MA1* vandt Karen Møller Rohde med Valerie Ask e. Larimar/Quite Capitol (opdr. Peder Øllgaard), mens det var Søren Møller Rohde med Chacco Finest Ask e. Chacco-Blue/Rouletto (opdr. Hans-Peter Lampe) der vandt MA2*.
Følg stævnet her.