Fra brækket hovben og drægtighed til vinder af MA

08-08-2021 11:38

Annika Knudsen Lorentsen

Ved weekendens landsstævne hos Hovgaard Rideklub, har Alexandra Buchreitz haft stor succes med to sejre i sadlen på den 10-årige China Skovvang. China brækkede som 5 års hovbenet, og i den tid hvor Alexandra og Søren Buchreitz kæmpede for at få styr på det, endte hun med blive drægtig, og hun er nu mor til en kåret hingst

Copyright Ridehesten.com
Alexandra Buchreitz og China Skovvang. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

I denne weekend har Alexandra Buchreitz redet to sejrer i hus i henholdsvis MA1 og MA2 ved landsstævnet hos Hovgaard Rideklub. Det gjorde hun i sadlen på China Skovvang e. L'Espoir/De Noir (opdr. Marie Hedegård Pedersen). 

Netop China Skovvang købte Søren og Alexandra Buchreitz da hun var 3 år, fordi Søren forelskede sig i den, da han så den på Eliteskuet. 

– Vi købte hende som 3 års, og så satte vi hende i gang da hun var 4 år. Her lykkedes det at ride hende til finalen i championatet for 4 års, hvor hun klarede det rigtig godt, forklarer Alexandra, og fortsætter: 

– I februar, da hun var 5 år, brækkede hun hovbenet, og det bøvlede vi med i rigtig lang tid. Her besluttede vi os for at skylle hende, og altså lave føl via embryotransfer. 

Copyright Ridehesten.com
Søren Buchreitz, som driver Hena Dressage sammen med Alexandra. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

Blev selv drægtig
Det endte dog med, at China Skovvang selv blev drægtig, og dermed fik hun selv lov at bære det ene, af nu i alt 4 afkom hun har fået. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Hun har en tendens til at få dobbelt ægløsning, og derfor endte det med, at hun selv kom til at bære det føl, som nu er blevet kåret hingst. 

Her er der tale om den nu 3-årige Veyron Hena e. Vitalis, som er kåret i Dansk Varmblod og udnævnt præmiehingst i Oldenburger Verband. 

Foruden Veyron er hoppen mor til Fairplay Hena fra 2016, samt Chalina Hena og Faccini Hena, begge fra i år. Der er desuden endnu et føl på vej, som også bliver båret af en rugehoppe. 

Copyright Ridehesten.com
Alexandra Buchreitz og China Skovvang. Foto: Ridehesten.com/Mette Emilie Pedersen

Drømmer om Grand Prix
Det tog lidt længere tid for alvor at komme i gang med China Skovvangs egen karriere, da hun først var skadet, og siden skulle bære et føl, men nu er parret for alvor i gang på stævnebanerne, og Alexandra drømmer om mere: 

– Jeg har fået blod på tanden til at ride Grand Prix, og det håber jeg på, at hun kan, selvom hun er lidt ældre end der hvor de normalt begynder at lære øvelserne til Grand Prix. Ellers er målet at holde hende glad, hun er rigtig stort gående, og der er fortsat plads til forbedring, men hun er super ridelig. Hun er en rigtig pigehest, og den gør en glad, og er altid en fornøjelse at ride. Hun er jo bagud, og mangler en masse kilometer i benene, fordi jeg først for alvor begyndte at ride på hende, da hun var 7-8 år, men vi har lige så stille fået styr på det, særligt med god hjælp fra min træner Mike Kohlschmidt. 

Se resultaterne fra Hovgaard HER.

Copyright Ridehesten.com
Veyron Hena. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner