Flotte danske præstationer internationalt (video)

05-07-2021 09:15

Annika Knudsen Lorentsen

I weekenden har flere danskere redet internationale stævner, og i går blev det til en sejr for Emil Hallundbæk, mens både Nicolas Pedersen, Søren Pedersen og Andreas Schou også har redet flotte placeringer hjem

Copyright Ridehesten.com
Emil Hallundbæk. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved det 5-stjernede stævne i hollandske Rotterdam, har Emil Hallundbæk haft stor succes denne weekend. I går sluttede han stævnet af med en sejr i 145 cm på Paris e. Armitage 2/Pentagon, efter et hurtigt og fejlfrit ridt. Han red ligeledes en super runde i 160 cm Grand Prix på sin tophest Chalisco e. Chacco-Blue/ Quidam de Revel, hvor et let nedslag holdt ham ude af omspringningen og dermed placeringsrækken. 

Se videoen af Emil og Paris nederst.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Darc de Lux. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Andreas Schou klar til OL
Det var også i denne weekend, at Andreas Schou red sit sidste optaktsstævne i OL, og her præsterede han og Darc de Lux e. Darco/Contender rigtig fint. Lørdag blev det nemlig til en flot femteplads i 145 cm ved det internationale stævne i tyske Pinneberg, efter, at parret red en fejlfri runde. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I fredagens 150 cm-klassen blev Andreas placeret som nr. 8 med Diacardo BS e. Diarado/Carthago Z, mens Søren Pedersen snuppede 7. pladsen med Chico Z e. Clinton I/Quantum. 

Nicolas Pedersen har ligeledes redet topplaceringer hjem i Pinneberg, og søndag blev det til en andenplads i 145 cm med Tailormade Chacco Coro e. Diablo Blanco/Corofino 2. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner