Fire finaleheste på Zangersheide

19-09-2014 17:34

Britt Carlsen

Det lykkedes at få fire danske heste kvalificeret til søndagens finaler ved UVM på Zangersheide, et særdeles godt resultat efter to hårde kvalifikationsrunder

Det blev nervepirrende spændende i dag, da de danske ryttere skulle kæmpe om en plads i søndagens finaler ved UVM på Zangersheide. Der var 11 danske ryttere, som havde mulighed for at nå finalerne på søndag, men det krævede et fejlfrit ridt i dagens kvalifikation. 
236 5-årige heste kæmpede om pladserne til finalen. I går var banen mere indbydende end i dag, hvor banens højde og længde var øget og det samme var den tekniske sværhedsgrad. Det lykkedes for Anica Kristoffersen/Play Girl og Stine Cassøe/Classified Love at ride fejlfrit. Kim Kristensen havde en tidsfejl på Albert K, men nåede alligevel med ind i finalen, da der i dagens kvalifikation var mange fejl på den lange bane. En enkelt let berøring af en bom i dagens kvalifikation kostede en finaleplads for Kirstin Skjoldshøj og Pegasus, mens det samme sket for Allan Blomgren og Bistra i går, mens de var fejlfrie i dag. I går var Alexander Zettermann fejlfri på Holsteins Matina, mens de i dag fik et ærgerligt nedslag.

I klassen for 6-års heste havde vi i dag mulighed for at få både Lars Trier Kjøller, der var dobbelt nul i første kvalifikation og Daniel og Stine Cassøe, der havde fire fejl i anden fase, med i finalen, men det krævede fejlfrie ridt i dag. Det krav indfriede Daniel Cassøe Jacobsen på Kia V og de er klar til søndagens finaler. Også robin Grauff Jacobsen og Chassé var fejlfir i første kvalifikation, mens de i dag fik fejl.
Også Jennifer fogh Pedersen på Calango fra Zangersheide er kvalificeret til finalen.

I klassen for 7-års heste fik gårdsdagens bedste dansker, Hans Ley og Ellely's Quality fej, og dermed fik vi ikke en 7-års hest i finalen. 

Med ialt fire danske heste i finalerne er det klart, at udtagelseskommiteen anført af Kristian Skovrider er tilfredse med resultatet, også med tanke på, at flere ryttere var meget tæt på at nå finalerne. 

- Rytterne har været sat op til at gøre en god indsats fra første kvalifikation. En del af sværhedsgraden ved dette UVM er, at banerne er meget lange, og det mærkes især i klassen for 5-års heste. Derfor er jeg også glad for, at vi ved den sidste udtagelse på Vilhelmsborg fik bygget nogel tilsvarende baner, som det, der har mødt hestene hernede. De unge heste skal lære at gå de lange baner og de skal have opbygget konditionen til det, indleder Kristian. Han roste også rytterne for at have redet godt, også de, der lige netop missede en finaleplads. 
- Jeg syntes vi bør lave et system, hvor Johnny Hansen, Bo K. Møller og jeg kan gå bane med rytterne og hjælpe dem, såfremt de har brug for det. Nogle er afsted uden deres træner, og derfor kunne det være en ekstra støtte for rytterne. Samtidig bør vi lægge en plan fremover, og gerne med nogle af de ryttere, som har været her med 5- og 6-års heste, men det er noget vi skal hjem og tale om i udtagelseskommiteen. Med fire danske heste er jeg rigtig godt tilfreds med resultatet, og supperer Bo K. Møller, så er det flot, at vi har fire heste i finalenrne, når man tænker på, hvor få pladser vi har her til sammenligning med de mange heste fra Belgien og Holland. 

Se resultaterne her og se hestenes afstamning her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner