Finaletid for de bedste unge heste

16-10-2012 08:41

Signe Wiese

Danmarks bedste unge dressur- og springheste er klar til at dyste i finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for 4-, -5- og 6-års heste 2012.
Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand sejrede sidste år i 6-års dressurchampionatet på Tørveslettens Stamina - i år er han til start med fire heste i championatsfinalerne.

Finalerne afvikles ved World Cup-stævnet JBK Horse Shows i Odense, og fra onsdag til søndag har I muligheden for at opleve morgendagens stjerner på spring- og dressurbanerne i Odense Congress Center. Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste har som formål at finde årets bedste 4-, 5-, og 6-års heste indenfor springning og dressur. Hesten skal være dansk avlet eller dansk ejet samt være registreret som konkurrencehest. Championaterne for ungheste er yderst populært blandt ryttere landet over, og kvalifikationerne afvikles gennem året forskellige steder i landet. Allerede nu kan du se listen over de ekvipager, der er klar til start i dressurchampionatet, og deltagerlisterne til springchampionaterne følger snarest. Kilde: DRF

Ridehesten er på pletten i Odense - følg stævnet her på siden, og læs endnu mere i næste nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner