Cecilia Lindahl
I december udgaven bragte vi ideer til gaveideer og ønsker mht. træningsudstyr til tillægstræning derhjemme, og i januar udgaven kan du så læse om brugen af det, og forslag til øvelser og program.
Starten på et nyt år er et godt tidspunkt at starte eller genstarte nye tiltag til at optimere / forbedre din ridning, til stor fordel for både rytteren og ponyen/hesten.
Du kan bl.a. læse om hvorfor det er godt at lave tillægstræning til ridning, og hvordan du lettest kommer i gang og får tillægstræningen planlagt og implementeret i hverdagen, uanset hvilket niveau ridningen dyrkes på.
Det er let at komme i gang, også selv om at du ikke lige har noget træningsudstyr kan du sagtens starte op alligevel. Lidt træning er bedre end ingenting, og nogle af de illustrerede øvelser med udstyr i artiklen, kan også laves uden, start f.eks. med:
· Ben: Squat – uden bold
· Ben: Walking lunges - uden bold
· Bryst, skuldre, mave, lænd: Armbøjninger med bred hånd-afstand – uden bold
· Mave/core øvelser: Liggende rotation med benene, og sit-up – uden bold
· Lænd: Liggende med løft af overkrop , eller løft af modsatte ben og arm – uden bold
· Balance: Stå på et ben og lav små hop skiftevis frem, tilbage og til siderne
Brug 15 min. hver dag med træning. Der findes et hav af øvelser, jeg vil anbefale at du vælger nogle få lette øvelser som i ovenstående forslag og bliver gode til dem, så du stille og roligt tilvender kroppen til den nye belastning, og derved skaber succes med det du laver. Derefter kan du købe eller ønske dig nyt træningsudstyr, til mere udfordring både for krop og hjerne, så du kan skabe en kontinuerlig udvikling.
Husk også fordelene/vigtigheden ved udstrækning og kondition – det kan du læse mere om i magasinerne eller på ridehesten.com (hvis du er abonnent). ”Opvarmning og udstrækning” i juli udgaven 2017, samt ”Kondition” i august udgaven 2017.